Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IO
Om aftenen stod der en simpel mand med skræppe
paa ryggen ude paa gangen og spurgte efter Anne
Katrines far.
«Det er jo fragtemand Endresen,» raabte Anne
Katrine, «far, far — Endresen er her.»
Det var en barndoms kamerat af Anne Katrines
far. De havde leget her paa stranden sammen
som gutter, men ude i livet var det gaat dem
forskjellig. Fragtemand Endresen sad borte i en afkrog
med mange barn, var svagelig og fattig, men
barndomsvennen, Anne Katrines far, var hans lyspunkt
i livet.
Nu stod han der i gangen straalende: «Jeg var
klein, ser du,» sagde han til Anne Katrines far,
«rigtigt ilde var det med mig, og doktoren sa —
luftforandring sa doktoren — aassen skulde jeg faa
luftforandring, tænkte jeg — men saa faldt tanken paa
dig» — og hele fragtemandens ansigt lyste — «og
saa sa jeg til kona: Jeg reiser til han Lars jeg
der er luft, sa jeg — og saadan luft, som jeg kjender
fra gammelt, sa jeg.»
«Det var inderlig hyggeligt, du kom,» sagde
skomageren.
Anne Katrine tog skræppen: «Vi har saadant
hyggelig gjesteværelse, fragtemand Endresen.»
«Var det ikke det, jeg sa til kona kanske, naar
jeg kommer til han Lars, saa greier det sig alting.»
Fragtemanden smilte over hele ansigtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
