Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I I 2
«Aa nei,» sagde Anne Katrine overrasket,
«hvorfor vil du det?»
«Jo, fordi at, fordi at — er du fornærmet paa
mig, Anne Katrine —»
«Paa dig, hvorledes kan du falde paa det?»
«Jo, du er saa forandret,» sagde Else, «vil
ligesom ikke snakke mere, ikke vil du paa vandet mere
heller.»
«Det er bare,» begyndte Anne Katrine — «aa
Else jeg er saa styg, du skulde bare vide
Og saa kastede Anne Katrine sig plat ned paa
en af verandabænkene og hulkede, som dengang den
spanske Maria var paa skolen. Elses forstand stod
aldeles stille, hun forstod ingenting.
«Jeg var saa bange,» hulkede Anne Katrine, «jeg
troede, at allesammen — ja, du synes det, du ogsaa,
Else — at fragtemand Endresen er simpel, og du
synes vist, det er rart, at han er fars ven — og at
far er saa glad — og kadetten og studenten gjør
nar af ham, og jeg synes, det er saa leit, saa leit.»
Men Anne Katrine da,» begyndte Else.
«Undertiden bryder jeg mig ikke det mindste
om det heller,» afbrød Anne Katrine hende, og det
sterke, hovmodige udtryk var der igjen, «vi er gode,
for det vi er.»
Else forstod ikke denne Anne Katrines kamp.
Hjemme hos Else var der ikke saadanne brydninger.
Det var da ingen ting at tage sig nær af, at fragte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
