Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes arme, skreg nu i vilden sky: »Mama
— mama!»
Den venlige Dame og snilde unge pige
styrtet til og vilde hjælpe: «Du er jo hos
mama, harn,» sa den venlige Dame, «du sidder
jo paa fanget til mamaen din.»
Men Thekla slog om sig med armene,
spændte med de kraftige hen og ilskreg:
«Mama — mama!»
Fru Rothe var fortvilet, hun kunde da
ikke sidde her og fortælle alle disse
vildfremmede mennesker, at Thekla ikke var
hendes barn — hvorfor kom da ikke Rothe og
hjalp hende — hun greiet ikke det store,
stærke barn — aa men hun havde jo
chokolade!
Og Thekla fik et stykke i hver haand,
smilte et øieblik med sit taarevædede ansigt,
sukket et langt dybt suk og spiste.
Der kom professoren. Med det stive haar
ret tilveirs saa han sig generet om over
lorgnetten og vred sig i stive bugtninger frem til
sin kone.
Thekla med sine gløgge øine havde ham
i kikkerten hele tiden, da han tilslut var helt
borte ved dem, løftet hun sin finger, pegte
paa ham og sagde høit og tydelig:
«Tyg mand.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
