Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hus — nei verden staar ikke længe
Beudz.»
Men Thekla sprang spænstig og let, som
hendes maade var, opover den knudrede vei
mellem lieier og ijeld til det rodmalte hus
oppe paa det yderste herg.
Deroppe fra saa en vidt og langt, over
sjoen, vældig og hlaa nu sommerdag, og over
nøgne herg og holmer. Længst inde ved huset
var der smaa potetesflekker mellem de graa
heier.
Selve huset var gammelt, brændt af sol,
pisket af vind og veir. Tre vinduer ud mod
sjoen, og et vindu ovenpaa i røstet af
bygningen.
— Jakob stod ude paa trammen med snadde
i munden.
«Her er jeg,» sa Thekla andpusten af det
hurtige lob, hun tog ham om halsen og
knuget sig op til ham — «ja nu har du mig,»
lo hun.
Uden at ta snadden af munden trykket
han hende op til sig, saa han loftet hende fra
bakken.
Saa lo hun endnu høiei’e.
Oppe paa kvisten skulde de bo. Jakob
havde ordet lidt ud om, at faderen kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
