Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Men naar han kom i sin gule oljehyre,
oljelærreds bukser, trøie og sydvest over det
sorte haar og det brune, retskaarne ansigt,
saa havde hun aldrig set noget saa vakkert.
Han lignet aldeles et maleri. Hun stod ude
paa bei’get og saa efter dem, naar faderen og
han satte ud for at fiske i den svære,
tjære-brædde sjægten i gule oljeklær fra top til taa,
mens de kraftige aaretak kløvet de mægtige,
graa sjøerne.
Du — saa herlig han var der i baaden!
— Nils Ursgaard kom besværlig trappen op
til loftet. «Her er inte værendes for folk her
vintertide paa loftet,» sa han, «dere faar Hytte
ned i kammeret til mig, rummet kunde været
større, men fryse skal dere da inte.» Han
bumpet fort ud, uden at si stort mere.
Sandt at si var ikke lysten stor til at flytte
ned i det kottet. Men det var, snart sagt, ikke
anden raad.
En dag bar Jakob deres sager nedenunder.
Det var ikke meget, alligevel blev der trangt
om plads. Det værste var næsten, at en fra
vinduet ikke saa sjøen, men bort i graa
fjeldvæggen. Og kjøkkenet maatte hun ha
sammen med faderen.
Skjønt han var grei at ha med at gjøre
Nils Ursgaard, det var synd at si andet. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
