Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han aldrig tænkt sig. Nu skulde hun Thekla
se, at han var noget til kar, som havde faat
dette istand.
Mægleren, som vilde ha alting gjort i en
fart, fik Jakob sti-aks med sig op for at se
paa huset. Det var forholdsvis stort, to stuer
og kammer nedenunder, og to værelser
oven-paa. I haven blomstret renfan og akeleier,
og der var et gammelt æbletræ borte ved
hønsehuset. Mægleren undersøgte alt meget
nøie, Jakob gik efter ham og sa ja til alt.
«Bedre hus faar vi ikke,» sa mægleren
tilslut, «saa vi kjøber det ligesaagodt, om ikke
Thekla har set det.»
Jakob var inderlig enig, og handelen blev
afsluttet paa staaende fod.
Thekla laa og skurte loftstrappen, da han
kom hjem. Humøret var ikke lyst. Hun skulde
igjen ha et lidet barn, følte sig mat og daarlig,
lille Olaf var en skrigergut, og lidet penge var
det at faa af Jakob.
Uf han var forresten blet saa irriterende i
det sidste, Jakob. Hun kunde ærgre sig grøn
over ham undertiden. Denne afskyelige
spyt-tingen og røgingen — han blev mere og mere
simpel — det kunde ikke nytte, hvad hun sa,
baade direkte og indirekte. Og slig som han
var begyndt at snorke i det sidste — hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
