Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704
1910
langst er utslitt. Det samme gjorde Marx og Lassalle. Men de er
ikke derfor anarkister.
Jeg citerer stortingsmand Hornsrud i samme aåndedræt.
Under husmandsdebåtten i stortinget for et par aar siden erklærte
Hornsrad, at det vilde være moralsk berettiget av husmandene at
bryte sine ældgamle slavekontrakter, selv om han ikke vilde
opfordre til saadant ”lovbrud”. Man behøver altsaa ikke at være
anarkist fordi om man taler om klasselove. Det er tvertimot et
rent socialistisk syn paa samfundet som et klassesamfund som
finder sit uttryk i en slik terminologi.
Det tør være vanskelig at finde et ord som klassekamp i
Carpenters skrifter. Hvorledes kan man daa kalde manden for
socialist Et meget inteligent spørsmaal. Men det kunde jo tænkes at
Carpenter\y.ar socialist i isin tanke, selv om han bruker sine egne
gloser. La os se.
Vort første indtryk av Carpenter svarer nærmest til
betegnelsen følelses-socialist. ”Jeg kan ikke befinde mig rigtig vel i et
samfund som skoen saa at si bestandig trykker”, skriver han i sine
memoirer. Han vil føle sig mere frisk og fornøiet om hele vort
pengesystem fald sammen og rustninger, lov og øvrighet blev
lammet, han vilde likesom puste befriet ut som efter et miareridt.
Socialismen som menneskekjærlighetens evangelium er for
ham ingen valgfrase, ingen gj e n t a gels e n i es banalitet, men en dypt
personlig følt og forstaat realitet.
Det er hans moralske følelse som hiar drevet ham i armene
paa. socialismen. Ikke den videnskabelige tænkning som hos Marx.
”Det er det som springer frem paa det etiske omraade som er det
skapende. .. Det føles nu at- e.t forhold, som systematisk tillåter at
den svakeste biir puffet tilside, ikke er menneskelig”.
Det er ikke ved skarpsindig socialøkonomisk analyse
Carpenter udmærker sig. Han indlater sig hverken paa at forbedre eller
revidere Marx. Men som forkynder av et nyt, socialistisk
livs-ideal konkurrerer han smukt med William Morris.
Det er m,aalets mænd. Maar det gjælder midlerne er de neppe
saa overvættre meget klokere end os andre. Kun at de elsker
klarhet og i den ser et stykke god taktik. Der er fremdeles dem som
taler bekymringsfuldt om de s:aar som landsmøtestriden har
til-føiet arbeiderpartiet. Man kan ogsaa kjøpe guld for dyrt, siger
de. Men klarhet kan ikke kjøpes for dyrt av en bevægelse, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
