Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tet liar tvertom i bedriftsraadssystemet- en udmerket chause som
f. eks. de tyske kommunister i høi grad forstaar at utvikle —* til
at vinde nye tilhængere for socialiseringens revolutionære’ ide
blandt de lag av producenterne som tidligere har stäat utenfor
organisationen.
Fra kommunistisk synspunkt betyr socialisering av
produktionen selvsagt hverken mer eller mindre end den økonomiske og
sociale side av den kommunistiske revolutions gjennemførelse.
Be-tyr den ikke det, er den bare reformistisk eller rent ut borgerlig
bløff. Arbejderklassen kommer til en sterkere og stoikere
erkjen-delse av at socialiseringens første og avgjørende forudsætning er
arbeiderklassens revolutionære erobring av magten, kampen mot
statsmagten, kampen for samfundsmagten.
Verdenskrigen, den russiske revolution og den saakaldte
fredsslutning i Versailles har med sine vældige direkte og indirekte
virkninger gjort samfundenes socialisering ikke bare til en
mu-lighet i fremtiden, men til en nødvendighet for dagen.
Det socialpatriotiske lappeskrædderi og det byraakratiske
borgerlige ’ demokrati” fortsætter med svimlende fart sit kapløp mot
bankerotten, mot graven og glemselen. Det sociale spørsmaai er
hævet op paa et ganske andet plan end før. Det er ikke længere
spørsmaai om avhøvling av utbytningssystemets værste kanter,
om en mest mulig smertefri fjernelse av dets utvekster, det er et
spørsmaai om utbytningens fuldtsændige likvidering, om
kapitalismens væren eller ikke væren. Flisespikkerreformer som regulering
av materialpriser eller forbedring av husmændenes> kaar tæller
ikke i en tid som nu. Det striden staar om i alle land er en social
nyordning som sikrer ethvert menneske et rummelig
eksistensminimum og leder bele økonomien over fra produktion for profit —
med eller uten ”andel i utbytet” .— til produktionen for behovet,
anlagt efter en samfundsmæssig helhetsplan.
Socialiseringen er ikke noget nyt løsen — selv om det aldrig
bar lytt sterkere over jorden end idag. Socialiseringstanken var
fremme allerede under den store franske revolution av 1789. Og
den gaar som den røde traad gjennem det socialistiske program
bele udviklingshistorien.
Det første i moderne forstand socialisttiske eller
kommunistiske program for abreiderbevegelsen finder vi i Manifestet. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
