Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
(som da var omtrent 12 aar gl.) begyndte nu
at nærme sig; tilslut kom han frem, og til alles
forbauselse løste han vanskeligheten og fik den
opsatte præmie» (Sandberg).
Dickens fortæller i «Our School» at han var
kommen saa langt i latin at han i Wellington
House med én gang kunde ta fat paa Virgil;
men en av hans kamerater benægter dette og
sier at man idetheletaget paa det saakaldte
«akademi» ikke kom længere end til de første
begyndelsesgrunde i latin. Græsk var der ikke
tale om. Dette er efter al sandsynlighet det
rigtige; sikkert er det ialfald at Dickens aldrig
tilegnet sig nogetslags klassisk dannelse; i hans
verker finder man ikke spor efter det, hvis man
da ikke vil regne at der hist og her
forekommer en pedant som er gjenstand for hans
ublandede munterhet.
Synderlig lærdom skjænket altsaa ikke den
ef-terlængtede skole Dickens; men den gav ham
noget som kanske var ham fuldt saa værdifuldt i denne
tid, — den gav ham kamerater, kamerater fra
gode hjem som han hadde savnet saa saart. I
den allerførste tid følte han sig kanske litt
usikker, skyggen fra det liv han tidligere hadde ført,
laa endnu mørk over hans sjæl, den saare
hemmelighet han gik omkring med, isolerte ham,
de bitre erfaringer fra samfundets avgrunde han
allerede hadde stirret ned i, og som disse pene
10 — Dickens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
