Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stodder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Germ. Btu-cl- mnn here sammen med sta- staa. — Fra T. : Stutmester,
Stut(t)eri.
Stodder; sv. Dial. Staatare; nst. Staatartong; vel opr. pyntet Dulle
(i Stads : Staat?); Staadare i Staane : sidste Neg, hvilket pyntes; Vinderen
„siges" Juleaften at stulle sidde ved Bordenden, men en udstoppet, pyntet
Figur scettes der, kaldet ’Staadareu’ (Rietz); lunde da derncest betegne en Don
Ranudo, og senere enhver fattig Stymper.
Stof fra T. ; „erst ueuhochd., mit niederl. stol, e. stull, aus dem Roma
nischen : etulle, it. stolla, deren Ursprung unaufgetlart ist"; Nogle henfere det
med it. stoppare, fr. etoupper, udstoppe, til lat. stuppare, fylde med stuppa
Blaar. — (Deriv. : nt. stoffeeren; ««laarvan nb«l. staffieren" : ’staffere’).
Stok (tt); almengerm.; germ. KK flertydigt; Nod i t. stechen passer lidet,
da Bet. egtl. er Stamme, Bjelke, Blok. sKnnde minde om o^e^oz i Bet.
Tag?, isaafald : Tagbjelte. Trcestamme stor not dertil. He.).
Stol (oo); almengerm.; germ. BtS-1-, Aflyd til Bt2-1-, Rod Bt2- se slaa; cf.
«s?^ Soile. — stole Paa; nst. stola (seg); maa vel here til samme 3t— l- og
Rod Bta- (el. til Bt-11-1-? cf. isl. Btuuil-I Slotte). — (Stolle er t.; Aflyd til
Stall, stetten). — Stolpe; ligl. sv., nst.; plt. („wahrscheinlich tleiner Ballen,
Pfosten"); men holl. Btolp, plt, Stulpe (ii) betyde Laag; holl. Btelpen hemme;
nst. stelpa ligl.; sv. Bhelpa vcelte. Germ. Btelp- Btalp- stolp-; fergerm. sta-I-b-.
stolt, vist gmlt. germ. Laan af lat. stultus. T. Lingvister anse det for
indfedt germ. af Rod som Stylte. Holl. nu stout, hvoraf med cendret Bet. e.
stout. og deraf hos os stout.
stoppe; begge Bet. here sammen; er nu almengerm.; »all trom I.at Btuppa,
<s?^c?s?^», se Stof, hvorfra det neppe tor stilles. T. Lingvister anse det for
germ. Nst. stappa (trampe, patte) kan ikke vcere Astyd dertil; fe stampe.
stor (oo); ligl. sv., nst., a. s., frisisk; da det maaste ikke ter stilles fra
stiuri, stuuri (stcert, stor), Stiuri. Stuuri (Storhed) i celdste Ht. med diver
gerende Vocal, kunde de mistcentes for ikte at vcere opr. germ.? Nogle scette
dem — ind. Btb2-vvira-, stbura- fast, tyt („zu Bta- stehen"), altsaa med spaltet
Lydudvitling.
Stork; almengerm.; antages laant til, ikke fra, Slavist, hvor det ogsaa
har K; Nogle scette det —
Grib. Roden formelt forn i stcert (s. d.) :
den Stive?
Storm; almengerm. (ht. u); -m- vel Suffix; Uenighed om Roden sNogle
antllge -t- for Udvcext, og 3r- for Rod).
Stråa; almengerm. (ght. Stroo, Genit. Stroowes, Straawes; a. s. Btrea^v;
He.). Germ. str2u-; u af 2, cf. Lo, Kro, He. Se stro.
Straale; i D., Sv., Nst. vel fra T.; bet. i celdste T. og i A. S. l3tr«el) :
Pil. I T. maaste fra Slavist, Ex. Polsk 3tr2ala Pil (deraf : Strelitzerne); dog
mangler formelt Tegn paa Laan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
