Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Kinas Religioner - a. Den gamle kinesiske Rigsreligion - b. Kinas „filosofiske Religioner“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—28—
sor de ældre o. s. v. Derfor har ogsaa Keiseren selv den ufravige-
lige Pligt at ære Guddommen (,,Himmelen«), og det ikke blot fordi
det hørte med til en from Mands Egenskaber ikke at forsomme dette,
men ogsaa fordi en saadan Forsømmelse vil føre Ulykker over hans
Land.
Den religiøse Ærefrygt for Authoriteten har baade afsat skjønne
Frugter i Kinesernes borgerlige Liv — hjulpet til at skabe en vis
Orden i Familierne og den enes Omgjængelse med den anden —-
og ført ind i en Afgudsdyrkelse (,,Fædredyrkelsen«), som danner en
af de største Hindringer for Folkets Omvendelse til Kristendommen.
Kineserne har fra de ældste Tider troet paa Sjælens Udøde-
lighed, og det gjør de endnu den Dag idag-. Men deres Fore-
stilling om Tilstanden efter Døden synes altid at have været tem-
melig trist, og er blevet det endnu mere i den senere Tid. Det er
ikke noget saligt, men et elendigt Liv, Aanderne fører i Underver-
denen· Der er forresten aldrig Tale om Belønning eller Straf i
det hinsidige. Der siges heller ikke, at denne Tilværelse skal vare
evigt, og forsaavidt kan der egentlig, strengt taget, ikke være Tale
om »Udødelighed«, men blot om et Liv efter dette jordiske.
Det er glædeligt at finde, at de ældste Kinesere tænkte sig en
over alle Aander og den hele Natur ophøiet Gud, der ligesom skulde
paatrykke alt sit Præg. Men desværre var denne Gud for deres
Tanke noget saa svævende og abstrakt, at han ligesom bevægede sig
paa Grændsen af en personlig Gud og en blot og bar Personifita-
tion as Naturens Orden og Lovmæssighed· Om hans Hellighed er
der aldrig Tale, og derfor heller ikke om Menneskets Synd imod
ham. Disse to Ting maa jo følges ad.
Men med alle Mangler er dog den gamle Form af den fine-
siske »Rigsreligion« langt renere og bedre end den nuvcerende.
b. Kinas ,,filosofiske Religionen-.
(Laotse og Taoismenz Kongtse og Konfncianismen).
J det iste Aarhundrede før Kristns optraadte to Mænd, som
man ofte har betegnet som Religionsstiftere, men med Urette, nem-
lig Laotse og Kongtse, hvilken sidste man i Guropa gjerne har
kaldt Confucius, og derfor ogsaa hans Lære Eonfucianisme
Men ingen af dem havde til Hensigt at grunde nogen ny Religion.
De befattede sig idetheletaget lidet med Religion, og i det høieste
kun for at ordne den Religions Former, som allerede fandtes blandt
deres Landsmænd Laotse var en spekulativ Filosof — den største
Kan nogensinde har havt —-, Kongtse derimod en praktisk Moralfi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
