Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Almindelige Forhold og Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12*
179
ligt at „komme efter“ Sproget; saaledes siger Gudde i Ju-
lianehaab 1798, at han efter 4 Aars Forløb endnu „er
uduelig til at lære endog de simpleste grønlandske Ord“;
og baade Poul Egede og især Fabricius klager over, at
mange af Missionærerne aldrig lærte ordentlig grønlandsk.
Maaske bidrog hertil en iøvrigt velment Indretning,
nemlig „Inventarieprædikener“, oprindelig opfunden af
Bloch —
som ved sin Hjemrejse efterlod en Snes Taler
„til bedste for nye Missionairer, at disse ved flitteligen
at bruge og læse samme desto snarere kunde blive i Stand
til selv at lægge Haand paa Arbejdet“ —
og fortsat af se-
nere sprogkyndige og flittige Missionærer, saaledes at der
tilsidst fandtes Samlinger af saadanne ved de fleste Mis-
sioner. At de virkelig har været til Hjælp for nyankomne,
er der adskillige Udtalelser for, men paa den anden Side
er der Vidnesbyrd nok om, at ikke alle stod for den Fri-
stelse i altfor høj Grad at falde tilbage paa dem.
Naar man betænker de højst utilstrækkelige sproglige
Hjælpemidler, kan det ikke undre, at de først trykte Bø-
ger og gængse Oversættelser var meget fejlfulde. I
Bruuns Salmebog af 1761 (288 Numre) kunde saaledes
mange af Salmerne „ikke bruges uden Anstød“ (Thorhal-
lesen); og selv Poul Egedes Oversættelse af de 4 Evan-
gelier (trykt 1744, optrykt paany tilligemed Apostl. Gern.
1758) vrimlede af Fejl og Misforstaaelser. Den første sam-
lede Udgave af Ny Testamente 1766 var vel en betydelig
Forbedring, men dog endnu saa fejlfuld, at f. Eks. Hern-
huterne med Rette kritiserede den paa mange Punkter og
derfor nægtede at benytte den —
skønt de betragtede de
tilsendte Eksemplarer som „einen kostbaren Schatz“. Ri-
tual, Liturgi og Katekismusforklaring eksisterede kun i
haandskrevne Oversættelser, som der bestandig flikkedes
paa af snart sagt enhver Missionær, hvilket mangengang
ikke tjente til at forbedre dem. Desuden var Forsøgene
paa at give saavidt muligt slaviske Oversættelser resul-
teret i, at meget deraf enten gik Grønlænderne over Ho-
vedet eller var nærmest uforstaaeligt for dem. Allerede
Bruun foreslog derfor, at man lempede især Katekismus-
forklaringen efter Grønlændernes Fatteevne og Forhold;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
