Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
lavere liggende Nabosten, yderligere bidrage til at
forøge Ujevnheden.
At give Stenene Form som afstumpede Pyra
mider, saaledes at Grundfladerne bliver mindre end
Hovederne, er mindre lieldigt. Trykket pr. cm. 2
mod Underlaget bliver nemlig derved betydelig
større, end om Stenene er Parallelpipeder.
I Kristiania gjælder for Iste Sort Brolægnings
sten imidlertid den Bestemmelse, at Grundfladen
eller Roden saavel i Længde som i Bredde skal
være noget mindre end Hovedet, dog ikke over
2 cm. Sidefladernes største Docering bliver altsaa
1 cm.
Fig. 943.
Sanden maa da være ren og skarp og
Undergrunden ikke sumpig eller beståa ende af
Slam.
Forøvrigt forlanger man for Iste Sort Bro
lægningssten i Kristiania, at den skal være af
stærk Kvalitet og alle Flader plant tilhugne. Det er endnu det almindeligste de fleste
Steder at sætte Brostenene paaSand, endskjønt
man nu mere og mere begynder at gaa over
til Anvendelsen af Betonfundament, hvorved
man faar en meget solidere, varigere og bedre
Brolægning.
Stenens Hoved skal være et Rektangel, hvis
Bredde er 12—14 cm. og Længde 15—24 cm. Dens
Grundflade skal danne et parallelt Plan med Hovedet.
Hoiden er bestemt til 16—18 cm. (Fig. 942).
Sandfundament benyttes for Tiden i de
norske Byer, i Paris, Bryssel, Hamburg o. s. v.
Til Indkjørsler, Kjældergulve etc. kan man
nøie sig med et 10—15 cm. tykt Sandlag, hvor
hos Brolægningsstenene i dette Tilfælde ikke
behøver større Høide end 12—15 cm.
2 Paa Steder, hvor Synkninger kan befrygtes,
eller hvor man mangler tilstrækkelige Mængder
af ren, skarp Sand, kan Underlaget dannes af
større og mindre Stene, der ordnes saaledes, at
de største kommer underst (Fig. 944).
Fig. 942.
I enkelte andre Byer anvendes smalere Stene.
Saaledes er deres Bredde i London og Liverpool
kun 8 cm., i Paris og Bryssel 10 cm. o. s. v. I
Antwerpen er Stenbredden derimod større end i
Kristiania, nemlig 15—17 cm. I Kjøbenhavn an
vendes Stene af samme Størrelse som i Kristiania.
I Hamburg varierer Bredden fra 8 til 14 cm. I
denne By bruger man ogsaa den afstumpede Pyra
mideform, idet man bestemmer, at Grundfladens
(Rodens) Fladeindhold skal være 2/s af Hovedets. Fig. 944.
Hvad Længden og Heiden angaar, saa er For
skjellen ikke stor i de forskjellige Byer. Dette Stenfundament gives en Tykkelse af
15—30 cm. og valses.Som en Hovedbetingelse for et godt Resultat
er foruden Stenenes Beskaffenhed, ensartede Størrelse
og Form tillige den, at Underlaget (Fundamentet)
er fast.
Ovenpaa udbredes Sand i en Tykkelse af
6—lo cm., og herpaa sættes Brostenene.
I Kristiania er saadant Stenfundament an
vendt enkelte Steder, som f. Ex. paa Anker
torvet og en Del af Jernbanetorvet.
Dette kan fremstilles paa følgende forskjellige
Maader :
1. Et godt komprimeret Sandlag af 20—30 cm. Man kan benytte den i Gaden værende Mahada
misering, idet man anbringer et ca. 2x/2 cm. tykt
3.
Tykkelse (Fig. 943).
Kolderup : Ilusbygningskunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
