Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
»Mig kan alle fornærme,« tænkte hun, »de
mener, at æblet falder ikke langt fra stammen,
de tror, at jeg er samme art som mor . . .
Også han , der så så ærlig og god ud og
som havde foræret hende buketten med det lille
vers, tænkte slet om hende . . . Gode hensigter
havde han neppe, der var også noget så brøde
fuldt og forvirret ved hans optræden . . .
Hun trykked hænderne mod sine øine og
hulkede høit . . .
Havde hun hørt længer på ham, havde han
nok foreslået hende at blive hans elskerinde . . .
Og hun skulde maske ovenikøbet betragte det
som en ære at . en Foswinckel vilde nedlade
sig til at stå i forhold til — Olines datter . . .
Å, denne skam og ydmygelse ! Hun overleved
det ikke . . . Hvorfor skulde hun, der var uskyl
dig, lide så forfærdeligt ? . . . Nei, vorherre var
ikke retfærdig!
Så husked hun med et, at han i sin glæde
over hendes helbredelse havde givet Petrine en
sølvdaler . . . Holdt han oprigtig af hende den
gang — og havde han siden skiftet sind? . . .
Skulde hun trods alt ha’ gjort ham uret? —
Nei, nei — han var ikke bedre end andre unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
