Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
mænd — hun vilde ikke ofre ham en tanke
mere
Hurtigt tørred hun sine øine med lomme
tørklædet og gik op til moderen.
Her vented hende en ny sorg. Hun kunde
straks mærke afdet stive blik og blussende ansigt
at moderens havde drukket. Moderen svaghed
for spirituosa havde hun forlængst med skræk
opdaget.
»Her har været et syndens hus, mens du
har været borte, « sa’ moderen med lallende røst.
»Den helvedes PetrineU
»Hvor er hun!« spurte Marianne. »Hun kom
ikke for at hente mig som hun havde lovet. Jeg
har måttet gå hjemover alene — «
»Hun er rømt sin vei,« skreg madam Witz
leben og knuste i sin forbitrelse den thekop, hun
holdt i hånden. »Rømt — ligesom de andre!
De fordømte tøsene! — Men eg skal la’ hende
hente igen af politiet — den mær!«
Madam Witzleben glemte at fortælle, at hun
ofte havde lagt hånd på den lille, svage tjeneste
pige, der endnu ikke var rigtigt udvokset, og
givet hende de styggeste navne. Kun af hensyn
til Marianne, som hun beundred og holdt af,
havde Petrine tålt denne mishandling uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
