Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
folk, og- alt, hvad hun tjente, maatte hun komme til
søsteren med. Uden gamlas tilladelse turde hun
ingenting paata sig og ikke udføre. noget arbeide. Gamla
havde ogsaa allerede gjort sit testamente, og Lisaweta
vidste, at med undtagelse af husgeraad, stole og
lignende kom hun ikke til at arve en skilling. Alle
pengene var testamenteret til et kloster i
gouvernementet N., hvor de til gjengjæld for al fremtid maatte
lade sjælemesser læse for gamla. SLisaweta var bare
datter af en smaaborger; hun hørte saaledes ikke som
. søsteren, der var enke efter en registrator, til
embedsklassen. Hun var ugift, usædvanlig stor, med lange,
plumpe, udadvendte fødder, gik stadig med
skjævtraadt - skotøj og holdt sig ren og pen. Men det
mærkeligste, det var, og over det havde især studenten
morro, at Lisaweta gik næsten i en uafbrudt
frugtsommelighedstilstand.
»Men du siger jo, åt hun. er skrækkelig styg?«
bemærkede officeren.
»Ikke styg netop; hun har brunlig ansigtsfarve,
ser ud som en forklædt soldat, men egentlig
afskrækkende er hun ikke. Ansigtet er sletikke værst og
hun har godslige øjne. Hun er stille og beskeden,
føjielig og: godvenner med alle; ja, hendes smil er
næsten vakkert.« ; |
»Det lader til, hun faldér i din smag,«
bemærkede officeren leende.
»Ja, bare for alt det rare, som hænger ved
hende; ikke ellers. Men hvad det var, jeg vilde
sige ..…,. den fordømte -gamla, du, hende skulde jeg
gjerne ville slaa ihjæl og udplyndre, og jeg forsikrer
dig, at jeg kunde gjøre det uden spor. af
samvittighedsnag,« la studenten ivrigt til.
Officeren maatte atter igjen le, men Raskolnikow
for sammen: »det var da besynderligt ogsaa!«
»Ja, omforladelse! — faar jeg lov til at
fremsætte et spørgsmaal for dig i alt alvor,« blev stu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
