Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
747
var bare tre arbeidere beordret did; en af dem gik
med vagten tilbage til fæstningen for at hente et eller
andet instrument, den anden stablede ved op inde i
ovnen. Raskolnikow traadte ud af skuret, satte sig
paa de bjælker, som laa lige ved bredden, og stirrede
ud over flodens store, ødslige flade. Fra den høie
skraaning havde han vid udsigt til alle kanter. En
neppe hørlig sang tonede over til ham fra den fjærne,
tvers overfor liggende bred. Derude paa den i
sollys badede steppe, kunde Nomadernes telte skimtes
som neppe synlige, sorte punkter. Derude var frihed,
der levede andre mennesker, der omtrent ingen lighed
havde med dem paa denne side. Det var næsten, som
havde tiden der staat stille, som om Abrahams og
hans hyrdefolks tider endnu vedvarede. Raskolnikow
sad der og stirrede ufravendt ud i det fjerne; hans
tanker gik over i drømmerier og betragtninger;
tilsidst tænkte han paa slet ingen ting mer; der var
bare en længsel, som endnu drog ham og pinte ham.
Pludselig havde han Sonja ved siden af sig.
Hun var kommet næsten uhørlig og havde sat sig
ved siden af ham. Det var tidlig morgen endnu, og
luften endnu temmelig skarp. Over sig havde hun
sin gamle, slidte kaabe og sit grønne tørklæde.
Hendes ansigt havde endnu spor af sygdommen, det var
magert, blegt og forgræmmet. Hun smilte venlig og
fornøiet til ham og rakte ham, som Bed vane,
ængstelig og undseelig haanden. ;
…— Det gjorde hun bestandig, og undertiden turde
hun slet ikke som af frygt for, at han vilde støde
den tilbage. Han tog bestandig hendes haand med
etslags modvilje, var grætten mod hende, og
undertiden forholdt han sig haardnakket taus under hele
hendes besøg. Det hændte, at hun atter gik sin vei
skjælvende og dybt bekymret. Men idag blev deres
hænder hvilende i hinanden, han betragtede hende
flygtig, sa ingenting og slog øjnene mod jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
