- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
31

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betalingen 20 Mil, men ellers kun 16 norske Mil. Vi
havde en meget god Reise fra 6½ om Morgenen til
10½ Aften.

Før Afreisen fra Røraas kom der et svensk Bud
med et Brev fra Landshøvdingen i Fahlun Hierta[1] til
Stiftamtmanden i Throndhjem angaaende en snarlig
Forsendelse af Korn til Amtet. Jeg overlod til Trampe at
se at drage Fordel af dette Tilbud, men tvivler om, at
det vil lykkes ham; Trampe er ikke fin nok til Svenskerne.
I Røraas saa jeg for første Gang Finnernes Forspand
med Rensdyr; de ere ikke nemme at kjøre: Major Brock
væltede, dog uden at komme tilskade. Der er i
Tolgen en Smeltehytte, som hører til Røraas, men af
Mangel paa Midler er den ikke i Brug for Øieblikket.

Befolkningen var aabenbart besjælet af den
fortræffeligste Aand. I Tønset var der mange Mennesker
og smukke Ansigter deriblant. Jeg gjorde
Bekjendtskab med Fogeden Dircks, en flink Mand, der ved sit
eget Exempel har faaet Bønderne til at blande islandsk
Mos sammen med Mel og Bark og deraf bage spiseligt
og sundt Brød. Da disse Egne kun give lidet Korn,
ere saadanne Surrogater af høieste Vigtighed; man maa
dog absolut se at skaffe dem Korn . . . En
Haandværker traf jeg, der forstod sig paa Bøssemageriet, og
jeg lod ham blive der og reparere Befolkningens Geværer;
her var en fortræffelig Stemning, og man ønskede sig
kun Krudt og Kugler til at forsvare Grændsen.

I Tyldalen saa jeg det Sted, hvor Bønderne
nedsablede en Afdeling Svenskere i Krigen 1718; Egnens
Folk tale endnu derom . . . Det er et høit Fjeld, man
maa over, for at komme fra Reendalen til Store
Elvedalen, hvor Glommen flyder.


[1] Hans Järta. f. 1774, Landshøvding i St. Kopparberglehn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free