Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen af Sverig kalde sig Konge af Norge, og lad os
bringe ham vor Hyldest for hans Høimodighed, men lad
Norge være en uafhængig Stad ved Siden af Sverig.
Eller om det endelig skal være, saa lad os træffe en
Familieaftale om, at naar den ene af de regjerende
Familier i Sverig eller i Norge uddøer, den anden da
skal bestige Thronen; derved vilde man overlade
Af-gjørelsen til Tiden og til Forsynet, og man vilde faa Tid
til imens at mildne det Nationalhad, som hersker mellem
de to Grændsefolk. Tro mig — det vil aldrig blive til
Lykke for Sverig, at have Normændene til hadefulde,
utilfredse, fjendtligsindede Undersaater. Fornuftige Folk
i Sverig kunne ikke ønske dette-, men Adelen, som
ønsker Krig, og Kronprinsen, som hverken bryder sig
om disse Folks Character eller deres Lykke, hvis Sprog
han ikke engang kjender — ville gaa frem med Magt,
uden at tage Hensyn til Befolkningens Lidelser.»
Morrier tog disse Forslag til Eftertanke og kom
senere i Samtalens Løb tilbage dertil. For’øvrigt skaaner
han ikke Bernadotte, som han kalder ham, og siger,
at Svenskerne maatte godt kunne skille sig af med denne
Efterligner af Bonaparte. I samme Tone har han talt
til Haxthausen og Holten og ønsker selv at faa ham
anbragt andetsteds — da vilde det Hele faa en lykkelig
Udgang. — «Jeg er min Tro ganske af Deres Mening,»
sagde han til Haxthausen, der havde talt til ham derom
— «og vort Ministerium maaske ogsaa-, men hvordan
skal man bære sig ad, hvordan skal man blive af med
denne franske Prins ? Der er ogsaa en stor Vanskelighed
endnu (ved at forene Sverig og Norge under Prins
Christian), nemlig Prins Gustav, Keiseren af Ruslands
Neveu, og hans Fordringer.»
I Slutningen af denne meget vigtige Samtale sagde
han: «Nei, man kan ikke nægte, at Stormagterne ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
