- Project Runeberg -  Aandetroen og den frie Tænkning /
7

(1852) [MARC] Author: Frederik Dreier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aandetroen og Den frie Tænkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Væsner. Der tales om, at „Livet construerer sig et
Materiale“, Livet „vil“, det „stræber“ o. s. v.; om „den evige
Sandhed“ som gjør dette eller hiint, o. s. v.; efter Sagens
rette Sammenhæng er „Livet“ det fælles Navn for disse
ganske bestemte Phænomener og Virksomheder, „Sandheden“
for dette bestemte Forhold mellem en Synsmaade eller et
Udsagn og de Tilfælde, som den angaaer, „Rum“ er
eensbetydende med Udstrækning, „Tid“ med Varighed, og
i anden Betydning kan det ikke bruges til Andet end
mystisk Kogleri. — Vi kunne kalde den Fremgangsmaade,
hvorved de enkelte Begreber løsrives af den hele Kjede og
den ustandselige Bevægelse, og gjøres til skarpt begrændsede
Enkeltheder, Begrebernes Objectivering.

Paa et lavere Trin i Erkjendelsen have de enkelte
Navne en stor Betydning, de holdes for noget i det
Væsenlige Uoverskrideligt. Men deels maa f. Ex. det
enkelte Substantiv for at betegne en bestemt Gjenstand
bestandig nøiere bestemmes med Tillægsord, der angive
Underarter o. s. v. (Træ; højt Træ, lavt Træ; grønt Træ,
bladløst Træ); deels forandres de Gjenstande, som skulle
betegnes, uafbrudt; saaledes paatrængte sig da Modsætningen
mellem Begrebet eller „Ideen“ og Virkeligheden,
der aldrig ret passede til hiin; det blev til to virkelige,
af hinanden nogenlunde uafhængige Riger. Men paa den
anden Side kom man dog til en bedre Kundskab om
Tingene. Man anvendte nu ofte herpaa den billedlige
Talemaade: At man saae dybere i Tingene, man fik det
Indre af dem ud, ligesom om man f. Ex. ved at trænge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aandetroen/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free