Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gammelholm, hvor jeg Bekjendtskab
Gjorde med deu Bolgetop,
Paa hvis Ryg deu danske Flaade
Ligger for at raadne op!
0, I blanke Spir og Taarne,
Hvor, højt over Gadens Støj,
Alle mine Ungdomsdrømme
Med de hvide Duer fløj!
Snevre, stejle Trappegange,
Med den danske Digtekonst
Under Taget, og forneden
Kjelderhalsens Pøbeldunst!
0, I matbelyste Hjømer,
Hvor min uerfarne Sjæl
Mangen Skjønhed under Kysen
Kikked ved en Lygtepæl!
0, du gamle Kongens Have
Med din Buegang saa bred,
Hvor, som Herkules med Løven,
Konsten med Naturen stred!
Rundetaarn, hvorfra jeg skued
Byens Tage, Rødt og Graat —
Hvor kun Himlen var det Store,
Og alt Andet var saa smaat!
Venninghausen, Venninghausen!
Fra din Samling en Bandit,
Coronato, brun og fidtet,
Gav min Sjæl romantisk Snit.
0. Charlottenborg med Salen
Gipsopfyldt og pittoresk!
Din Laokoon mig hvisked
Første Gang et Par Ord Græsk.
0, Theatrets lyse Runddel
Med din Loge smal og hed!
Femaarsbarn sad jeg deroppe,
Kjeded mig og — spvtted ned.
Hospitalets sorte Gitter!
Ha, en Stank af Dyvelsdræk!
Laasen klirrer, Hængslet skriger,
Bærebøren kommer — væk!
Og dog kan jeg ej løsrives —
Lindetræ med Bænken lav,
Hvor min Fader i det Grønne
Døende mig Haanden gav!
Janitscharmusik ved Vagten!
Ak, som denne Amme her
Tysser paa sin Glut med Ranglen,
Støjed du for Folket der.
Høresalens sorte Tavle!
Cirkler, Vinkler, Kragetæer,
Naar jeg stirred, blev til lutter
Engleho’der — eet især!
Kaffehuse og Aviser,
Gravitetisk Snustobak!
Til Avisen nu som dengang
Hørte Kage, hørte Snak.
Nørrefælled, hvor du rvste’r!
Sælgekoner staa for Skud.
Stort i Holger Danskes Briller
Tog sig Kongens Livcorps ud.
Prægtig steg min hvide Drage,
Højt mod Blæsten stod den fast;
Gjødwad holder ikke bedre
Paa sit Blad mod Vindens Kast.
Mig betager Hjertets Vemod,
Spot og Spøg forslaa kun lidt;
Gamle Minder, gamle Vunder
Springe op og bløde tidt.
Gjem du dette Blad, Veninde,
For din Stambog blot bestemt!
Alc,- i Kjøbenhavn har alle,
Alle Venner snart mig glemt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
