Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vandet — som tvætter for Skam og Blod.
Alverdens Sår, lad dem bløde,
det rinder sig rent under Ygdrasils Rod.
Og var den ikke, den kvægende Flod,
måtte Hjerterne tørste tildøde.
Luft, Ild, og Jord — som den fjerde
står Vandet med jævnbyrdig Ære.
Dugdråben, udgydt skælvende klar
i Rosenbladenes Skåler:
Selv farveløst, fanger det spæde Giar
alt hvad Verden omkring det har
af Regnbufarver og Stråler.
Ja, Sol og Stjerner glider
deri med de skiftende Tider.
Og Regnen, først i den svulmende Sky,
hvor den sejler hos Lyn og Torden,
så plaskende ned over Land og By
for at rådne det gamle og rejse det ny
og skylle en Vinter på Porten.
Regn, opslugt af Revner og Riller —
og genfødt i tusende Kilder!
Og Bølgen, der bær i sit brusende Hvælv,
hvad Havbunden gav til Følge,
Perler og Dynd i eet favnende Skælv,
aldrig den samme, dog altid sig selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
