Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foretale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xxl
Foresatte. Bedre kom samme Univan tilrette med Hellig
Olaf i Norge; thi vel tog ogsaa denne Konge sig den
Frihed at indkalde engelske Bisper; men han var dog derhos
netop den første til at anerkjende Erkesasdet for sit Riges
Bedkommende. En betænkelig Sag var det fremdeles med «
den danske Konge, Svend Estridson, hvis Ægteskab
Erkebiskop Adelbert fordrede ophævet, men Kongen svarede
med fornærmelige Trusler. En betænkelig Sag var det
iligemaade med Kong Emund i Sverrig, der beskyttede
Bistop Osmund, da. denne vilde forestille svenst Erkebisp.
Men endnu værre saae det ud i Norge, hvis mvndige
Konge, Harald Haardraade, var formastelig nok til at
sætte Hr. Adelberts Sendebud Stolen for Døren med de
Ord: »hvem er her i Norge Erkebisp uden Harald?« Mere
fredelige bleve Udsigterne jo vistnok, efterat Harald var
falden i England. Thi da var den danske Kong Svend
ei mere det ungdommelige Brushoved« der med ssStaals
handsker havde villet gribe om Banstraalen som en Nælde;
da var han for lange siden bleven Hr. Adelberts gode
Ven. Men selv da var en fredelig Løsning af de Baand,
der nu i over 200 Aar havde knyttet Menigheden i Norden
til Erkescrdet i Bremen, den eneste Udvei, disse to klogtige
og velforligte Hovedet vidste Raad til. Svend foreflog
Oprettelsen af et danst Erkesasde og sendte maaskee i den
Anledning Skaanes Bistop Egin til Ram M); og Erkebispen
lovede, om end ugjerne, at ville give sit Minde dertil.
V) Helveg, den danfle Kirkes Historie indtil Resormationen S. t77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
