Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Bog (788–936) - Ansgar som Erkebiskop i Hamborg og Bremen (847–865)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
dommens Naadegave. Einar gjennemgaaet dette i sin
Saxer-Kronike paa en tiltrækkende Maade. -
Iøvrigt læser man om den salige Ansgar, at snart løs-
kjobte han Fanger, snart vederkvægede han dem, der led
ilde, snart underviste han sine Huussæller, snart christ-
nede han Varbarer, var ude en Apoftel, hjemme en Munk,
aldrig ledig. Og ikke blot fine Egnes, men ogsaa
Andres Velfærd var han bekymret sor. Selve Bistopperne
nodte eller bad han, baade mundtlig og skristlig, at vaage
over Herrens Hjord. Ofte gav han i Henhold til sin Stil-
ling de romerske og i Henhold til fm christne Tro de danske
Konger Formaninger. Flere i den Retning afsattede Breve
ere forhaanden. Et af disse, hvori han tilskriver samtlige
Vistopper angaaende sin Sendelse, den han —udleder fra
Ebbo, slutter han med disse Ord: »Jeg trygler om Eders
Forbonner «hos Gud, saavidt denne Sendelse fortjener at
voxe og bære Frugt i Herren. Thi formedelst GudsNaade
er Christi Menighed allerede grundlagt baade hos Danskere
og Svens ke, og Præsterne rogte deres Kald uhindret. Den
almægtige Gud gjøre Eder Alle formedelst et fromt og be-
redvilligt Sindelag deelagtige i denne Gjerning, og lade
Eder være Medarvinger til Christi himmelske Naade.«
Den suldstændige Sammensmeltning af Hamborg og
Vrem en overlevede Ansgar i 7 Aar. Han klædte Sædet
ialt i 34 Aar. Hans Begravelsesdag hoitideligholdes med
megen Andagt den 3die Februar. Han døde i Herrens Aar
865, i Rente- Terminens 13de, som er Ludvig den Andens
26de Aar; og begravet blev han i Hellig Pebers Kirken foran
den hellige Guds Moder Marias Alter. Samme Dag, han
blev begravet, blev hans Diakon Rimbert udvalgt, baade
af Klerke og Lægfolk. Det er ham, fom i en trovcrrdig
Fortælling har skildret den hellige Faders Levnet, hvori han,
efterlignende den salige Johannes, der skriver om sig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
