Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 20
og kjæmpet indtil Blodet for at hævde christen Skik. Om
dennes udmærkede Fortjenester vidne de Jærtegn, som
daglig skee ved Kongens Grav i Trondhjem By. Dem
saae han for sine Øine, den gndssorgaaene Kropz men sor-
hakrdet som han var, gjorde han, denne Harald, lange Fingre
ester de Gaver og Skatte, som de Troendes dybeste Ær-
bødighed havde opdvnget ved Broderens Grav; ja dem tog
han og gjorde til Gribsgods sor sine ermasnd 69). See,
da blev Erkebispen greben af Nidkjntrhed sor Gud, og han
skikkede sine visse Bud til denne samme Konge, med et
Brevskab, hvori han irettesatte ham saavel sor hans th-
ranniste Anmasselser i det Hele, som isærdeleshed for hans
Rutten med Offergaverne , der ikke maatte gjøres verdslig
Brug af, samt for de Bistopver, han med Tilsidesrrttelse as
Erkebispens paa det Apostoliske Sædes Fuldmagt grundede
Eneret til at bestikke Bistovper, havde ladet indvie i Frank-
rig eller England. Denne Besked blev .Tyrannen hailig
fortornet over; Erkebisvens Udsendinge haanede han og bad
dem gaae deres Vei, idet han idelig raabte paa, at han
vidste ikke, hvem der var Erkebisp eller havde Noget at sige
i Morge, uden, Harald alenel Og det. blev ikke derved,
men i mange andre Ord og Gjerninger spaaede han sit
Hovmod et snarligt Fald. Endog Pave Alexander assendte
usortovet en Skrivelse til denne Konge, med det Paabnd, at
baade han selv og hans Biskopper skulde udvise al under-
danig Ærefrhgt mod det Apostolisde Sædes Fuldmagtig·«0).
J Betragtning as disse norske Forhold gjorde Erkes
bispen sig megens Flid for at udsone -sig med den danske
Konge, hvem. han tidligere havde stødt fra sig i Anledning
as Skilsmissen mellem Kongen og hans Soskmdebarn. Han
vidste jo nemlig nok, at kunde han vinde en Mand som
denne Konge for sig, vilde Veien til hans øvrige Formaal
vare anderledes banet. Den Gavmildhed,— hvormed han sor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
