Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) / 183 (1862) Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerde Bog - Om Landene og Øerne i Norden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Guds Ord for de Vantroe. Der sønderhuggede han ogsaa
Freis berømte Gudebillede. Paa Grund af disse
udmærkede Fortjenester blev den Guds Mand da ogsaa høilig
æret af den danske Konge, som strax efter den fede
Henriks Død satte ham til at styre begge Skaanes
Bispedommer: i Lund og i Dalbo¹¹³). Selv valgte
Egin kort derpaa Lund til sit Sæde, med den Bestemmelse,
at Dalbo skulde være et Domprovsti af Brødre, som
efterlevede Klosterreglerne. Efter en hæderlig præstelig Virksomhed
i samfulde 12 Aar bortvandrede den ædle Hr. Egin til
Christus, netop som han var kommen lykkelig og vel hjem
fra Staden Rom. Baade hans og den fyenske Biskops
Død indtraf i selve vor Erkebiskops Dødsaar¹¹⁴).

I Anledning af de her omtalte Egne maa det nu vel
synes beleiligt at sige Noget om det baltiske Havs
Beskaffenhed¹¹⁵). Og eftersom jeg i det Foregaaende, der hvor
Talen var om Erkebisp Adeldags Bedrifter, har nævnt
dette Hav, i Henhold til Einars Optegnelser, saa vil jeg
nu tilføie en ordentlig Forklaring og nøiere oplyse mine
Landsmænd om, hvad han kun i Korthed har antydet. „Der
er“ — siger han — „en Bugt, som fra det vestlige Oeean
strækker sig mod Øst.“ Denne Bugt er det nu, som af
dem, der boe og bygge omkring samme, kaldes den baltiske,
og det fordi den i Skikkelse af et Bælte strækker sig langveis
frem igjennem de skythiske Egne lige til Grækenland.
Den kaldes ogsaa det barbariske eller skythiske Hav,
efter de barbariske Folkefærd, hvis Kyster den skyller op
imod. Det vestlige Oeean derimod synes at være det,
Romerne kalde det britiske, og hvis Udstrækning i Breden
er grændseløs, rædsom og farlig; mod Vest omslynger det
Britannien, som nu hedder England; imod Syd strøifer
det Friserne tilligemed de Saxer, der høre til vort Stift
Hamborg. I dette Hav har den forhennævnte lille Ø

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>