Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Kongen kan nu være en anden end tidligere, men elet bliver
Kongen, og ham alene, der afgjør, om den Paagjældendes
fremmede Adel skal anerkjendes. Et bevislig kjøbt
Adelspatent vil Kongen næppe nogensinde anerkjende som gyldigt, og
det er en absurd Tanke, at f. Ex. en af Republiken Sau Marino
for kontante Penge adlet Dansk ved Dom skulde kunne opnaa
en Ret, Kongen nægtede ham.
Den Omstændighed, at nogle af disse Slægter have opnaaet
Indskrivning i de adelige Klostre uden Kongens
Anerkjendelse af deres Adel, kan ikke forandre vor Anskuelse.
Den første Slægt, som har draget Nytte af Højesteretsdommen
overfor de adelige Klostre, Familien Schlegel, har allerede
for adskillige Aar siden forgæves gjennem Justitsministeriet
søgt om Allerhøicste Anerkjendelse som dansk Adel.
Andragendet blev forelagt „det Kongl. danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog" til Betænkning, og dette Selskab gav
den Gang, saa vidt vides, ikke Andragendet sin Anbefaling,
formodenlig fordi Slægtens fremmede Adelskab ikke var bevist
(det omtales ikke i de tyske Adelslexika, vi have havt
Leilighed til at gjennemgaa). Ansøgningen blev da henlagt. Naar
Bestyrelsen for Vemmetofte Kloster nu har givet Familien
Adgang til Indskrivning, har den formodenlig været af en anden
Mening ond det nævnte lærde Selskab og .Justitsministeriet
med Hensyn til Familiens fremmede Adel, men muligt er det
jo ogsaa, at Bestyrelsen har taget feil. Sligt er slcet før, og
Fortegnelsen over de i Vallø indskrevne Damer indoholder
mere end et Navn, som man forgæves vil søge i Aarbogen.
Exemplet med Familien Schlegel kan for os kun være en ny
Prøve paa, hvad det fører til, naar Andro end rette
Vedkom-mo7ide og kompetente Dommere give sig af med at holde
Ahneprøver, og det kan kun styrke vort stadig fastholdte
Standpunkt ikke at optage nogen ny Slægt i Adels-Aarbogen,
som ikke først af rette Vedkommende har erholdt
Anerkjendelse af at hcnhør"o ti 1 den danske
Arve-adel.
Mon spørges der nu, hvem er „rette Vedkommende", hvilken
XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
