Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaned, ude paa sin Balkon, hvor man havde bragt
ham ud, for at han kunde ligge i Solskinnet.
»Glaschka, Glaschka! Bouillon, noget Bouillon, din
dumme ...!« lallede hans stive Tunge — og saa
tav han for bestandig, uden at have faaet udtalt det
sidste Ord. Glafyra Petrovna, der lige havde taget
Koppen med Bouillon ud af Hushovmesterens
Haand, saa’ hen paa Broderens Ansigt, slog
langsomt et stort Kors for sig, og gik stille sin
Vej. Sønnen, der ogsaa var tilstede, sagde heller
Ingenting; han stod længe støttet til Balkongelænderet
og saa’ ud over den af Foraarssolens gyldne Straaler
beskinnede Have. Han var treogtyve Aar gammel:
hvor forfærdelig, hvor ubemærket hurtigt var dog
ikke disse treogtyve Aar faret hen! ... Nu
begyndte Livet at aabne sig for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
