Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•227
lod et hurtigt, lysende Blik glide hen over ham. —
Sæt Dem!
Panschin gjorde sig kostbar.
— Sæt Dem nu! gjentog hun, og slog
utaal-modigt paa Rygstødet af Stolen.
Han satte sig, rømmede sig, rettede paa sine
Flipper, og sang Romancen.
— Charmant! forsikrede Varvara Pavlovna. —
De synger fortræffeligt, vous avez du style! En
Gang til!
Hun gik om paa den anden Side af Klaveret
og stillede sig ligeoverfor ham. Han sang
Romancen en Gang til, og lagde en melodramatisk
Sitren i sit Foredrag. Varvara Pavlovna lænede sig
hen over Klaveret, holdt sine hvide Hænder op i
Linie med Læberne, og saa’ ham ufravendt ind i
Ansigtet.. . . Panschin havde sunget Sangen til Ende.
— Charmant, charmante idée! sagde hun, i
Kjenderens sikre, rolige Tone. — Sig mig, De
skulde da vel ikke have skrevet noget for en
Damestemme, en mezzo soprano?
— Jeg komponerer saagodtsom aldrig,
svarede han: — denne Bagatel her er blot Noget,
jeg engang i en ledig Time ... De synger vel
ogsaa?
— Ja jeg gjør.
— Aa, syng lidt for os! sagde Marja
Dmitrievna.
Varvara Pavlovna gjorde et lille Kast med
Hovedet og strøg Haaret tilbage fra sine rødmende
Kinder.
— Vore Stemmer maa vist passe sammen, sagde
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
