Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLI - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•238
Hovedet og saa’ bedrøvet efter ham, da han satte
sig op i Tarantaszen for at kjøre ind til Byen.
Hestene travede rask ud; han sad stiv og
ubevægelig og stirrede ufravendt frem for sig, henad Vejen.
XLII.
Lisa havde den foregaaende Dag skrevet til
Lavretzky. at han maatte komme hjem til hende
som om Aftenen; han tog imidlertid først ind i sin
Lejlighed. Han traf hverken sin Kone eller sin
Datter hjemme: af Tyendet fik han at vide, at de
Begge var taget hen til Kalitins. Den Efterretning
baade forbavsede og irriterede ham. »Det lader til,
at Varvara Pavlovna slet ikke vil unde mig Fred
til at leve!« tænkte han i et Anfald af Forbitrelse . .
Han gav sig til at gaa op og ned ad Gulvet, og
ved hvert Skridt, han tog, puffede og sparkede han
med Hænder og Fødder alt det Legetøj, de Bøger og
de kvindelige Toilette-Gjenstande tilside, som kom
ham ivejen; tilsidst kaldte han paa Justine, og sagde
til hende, at hun skulde skaffe ham af med alt det
»Kram«. — Oui, Monsieur, svarede hun med et
affektert Nik, og gav sig til at rydde op i Værelset,
idet hun bukkede sig gratiøst og ved hver Bevægelse,
hun gjorde, gav Lavretzky at forstaa, at hun ansaa
ham for en ubehøvlet Laban. Han følte næsten
Væmmelse ved at se paa dette udlevede, men
endnu bestandig »pikant« underfundige
Pariseransigt, paa de hvide Ærmer. Silkeforklædet og den
Bobinets Kappe. Endelig sendte han hende ud af
Stuen, og bestemte sig saa, efter længe at have
vaklet frem og tilbage (Varvara Pavlovna kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
