- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
397

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. De fredløse. - V. To "historiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men i denne anerkendelse ligger der tillige en myndig
indsigelse mod anklagens indhold. Da Alf tilbød sig som hendes
elsker, fór hun op i vrede, men nu da han sigter hende for
at have haft elskere tilforn, vinder hun sin hele fatning
tilbage: dette fortjener intet svar; lad ham blive ført bort, disse
gode kvinder har været vidne til hans kådhed, de skøtter ikke
om mere.

Her afbryder visen; Vedel har givet den en slutning, idet
han er gået ud fra, at noget måtte være tabt. Dette er dog
vistnok neppe tilfældet; thi hvad skulde digteren endnu have
at tilføje? Omkvædet har jo forlængst givet os udgangen på
det hele: „derfor klæder Alf både stejle og hjul så højt for
Helsingborg“, og hvad kunde helten endnu opleve efter denne
scene i højenlofte, som var værd at omtale? Den sande digter
er stor ikke blot ved det han skildrer, men også ved det han
fortier.

V. To „historiske“ danseviser.

De to gamle folkeviser, som her skal forsøges
sammenstillede, står hinanden tilsyneladende fjernt. Emnet er i dem
begge, idetmindste synes det så, historisk, men tanken, som
ligger til grund for dem, og hele anlæget er vidt forskelligt.
Begge er de vanskelige at få rede på, når de tages selvstændig
og skal bringes i forhold til historien; forklaringen falder
derimod formentlig langt lettere, når man betragter dem i forhold
til hinanden indbyrdes og gør sig klart, i hvad øjemed de er
lagte, hvorledes de er bleven sungne.

Det forekommer mig at være den eneste rimelige
forklaring af hver især, at de er danseviser, sungne til en dans
eller rettere en danseleg, således at det historiske kun er en
tilfældig ramme uden videre betydning og uden sammenhæng
med selve legen. Og ligheden går endnu videre; thi i begge
tilfælde er det en slags frierleg, som de så hyppigt forekommer
endnu den dag idag i børnenes småvers; i den ene vise vinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free