Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Stokholm), ved hvilken Sverig lovede „de ne s’opposer directement
ni indirectement à ce qui sera stipulé en faveur du roi de
Dannemarc, concernant le dit duché de Slesvig, par les deux
puissances mediatrices, qui ont concouru au present traité —“.
Disse to mæglende magter, Frankrig og England, garanterede
herefter den danske krone den evige besiddelse af
hertugdømmet. Den 26. Juli lovede kong Georg for sig og
efterfølgere „de lui (à sa majesté de Dannemark) garantir et
conserver dans une possession continuelle et paisible la partie du
duché de Sleswik, laquelle Sa Maj. Danoise a entre les mains,
et de la défendre le mieux possible contre tous et chacun, qui
tâcheroit de la troubler —“, og den 18. Avgust ratificerede
kong Ludvig XV sin afsendings løfte i Stokholm, at „le roi
a bien voulu . . . accorder à cette couronne (de D.) . . . la
garantie du duché de Sleswik, promettant . . . de maintenir le roi
de D. dans la possession paisible de la partie ducale du dit
duché —“. Denne sidste garanti ankom dog først så sent, at
traktatens ratifikationer kunde udvexles den 23. Oktober og
freden kundgøres den 13. November [1]. Samtidig var
hertugen af Gottorp ved et kejserligt edikt af 9. Avgust
genindsat i sin medejendomsret til Holsten fra årets udgang.
Strax efter begyndte man i det kongelige tyske kancelli
at overveje, hvorledes Sønderjyllands fremtidige stilling skulde
være og under hvilke former den skulde modtage sin
højtidelige indvielse. Disse overvejelser falder i to grupper, den
første i vinteren 1720—21, den anden i eftersommeren 1721,
umiddelbart forud for hyldingens iværksættelse. Imellem begge
falder uden al tvivl et sidste forsøg på at opnå en mindelig
overenskomst med Gottorperne.
Det måtte påhvile det tyske kancelli, som på en gang var
udenrigsministerium og højeste regeringskollegium for
hertugdømmerne og grevskaberne, at fremkalde og formulere disse
overvejelser, og det ses da også, at man her har sat sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>