Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
land fra Hamborg til Lybek og Ribe. Efter Erik af Pommerns
ihærdige kampe fremtrådte Sønderjylland dog igen som en
selvstændig politisk landsdel, et dansk len, og i kong Kristian
I’s håndfæstning 1460 betragtedes de to lande som sideordnede
og lige berettigede i et politisk fællesskab, hvert med sine
ejendommeligheder og sin statsretlige stilling.
Først 100 år efter indtrådte der en yderligere udvikling
og udklaring af disse forhold. Det politiske samliv med
Danmark havde draget begge lande over imod kongeriget og
Sønderjyllands overvægt i forbindelsen var nu kendelig i alle
forhold. I kong Fredrik II’s tid fastslås hertugdømmernes offenlige
ret for lange tider. På landdagen i Flensborg 1564 vedtages
faste regler for fællesregeringen, medens stændernes ret til at
begrænse hertugslægtens arveret til landenes regering hævdes;
Hans af Sønderborg kunde ikke opnå hylding som „regerende
herre“. For fremtiden skiftes de „valgte“ hertuger til at føre
forsædet i fællesregeringen et år ad gangen. Hver styrer sine
amter med tilhørende gejstlighed og stæder, men hele adelen
med sit bøndergods, og de gamle stæder i politisk og judiciel
henseende, sorterer under en fælles regering. Overfor denne
står landretten som fælles øverste domstol og landdagen som
deltager i den almindelige lovgivning og udskrivningen af skatter:
den tager sig af det fælles forsvarsvæsen og repræsenterer
landene udadtil. Delingen af amterne opfattes som politisk
betydningsløs, landene udgør retlig et eneste politisk „korpus“.
Få år efter udgav de regerende hertuger en
landretsordning, som fastsatte reglerne for retsplejen, og i året 1579 afgjordes den mangeårige lensstrid om Sønderjylland ved forliget
i Odense. Når undtages dette sidste, som igen ophævedes
ved freden i Roskilde 1658, holdt dette grundlag for den
offenlige ret sig væsenlig uforandret indtil okkupationen af de
gottorpske lande i året 1713.
Alle var, som vi så, efter Fredriksborgfreden enige om,
at dette nu måtte opgives, og det blev i virkeligheden
fuldstændig opgivet. Det var ingenlunde en nødvendig følge af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>