- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
63

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

patentets og edens ord. Kongen fortæller (ligesom Amthor), at
han ved Gottorpernes onde intriger „bewogen worden, des
Herzogen Carl Friedrich zu Holstein gehabten Antheil im
Herz. Schleswig als ein in beschwerlichen Zeiten
unrechtmässiger Weise von der Krone Dänemark abgerissenes
Pertinens
wieder in Possession zu nehmen“; samt at han efter
de modtagne garantier har besluttet „selbigen Antheil mit dem
unserigen zu vereinigen und zu incorporiren“ [1]. Edsformularen
gengiver tanken heri således, at kongen ved sit patent har
fundet for godt „das vorhin gewesene fürstl. Antheil des Herz.
Schleswig mit dem ihrigen zu vereinigen und Dero Krone als
ein alles injuria temporum abgerissenes Stück auf ewig
wieder zu incorporiren
“. Det forhold, som genoprettedes, er
tilstanden før 1326, da hertugdømmet udskiltes fra kongeriget,
da det blev vedtaget, at samme mand ikke måtte være hertug
og konge. Nu derimod slås det fast, at netop samme mand
skal være herre og konge i begge lande, det er Danmarks
krone, som vinder sit gamle len tilbage for evige tider. Om
landet så skal styres særskilt eller som del af kongeriget,
bliver det den enevældige konges sag at bestemme, det har
intet med hyldingen at gøre.

Hertil svarer da nøjagtig den udtrykkelige anerkendelse
af kongerigets arvefølge
. Det oprindelige udkast (Breitenaus)
udtalte sig aldeles ikke om arvefølgen, men nøjedes med en
anerkendelse af kongen som „arveregent“. Den ældste
redaktion af den nye formel har formen: „Königl. Erbsuccessoren
in der Regierung vigore legis regiæ“; Sehestedt har rettet


[1] Den danske kommissionsbetænkning af 1846 søgte med urette at tillægge
dette dobbelte udtryk en særlig betydning ved at fortolke det som: „forene den
hertugelige del med den kongelige og (sammen med den) at inkorporere den i kronen“.
Dette strider mod al sproglig logik og imod tidens bevislige talebrug. Således siger
Holberg i sin „Danmarks og Norges beskrivelse“ (s. 720), at det ene kommissariat
(landetatens) er inkorporeret med det andet (søetatens). I bestemmelser for vajsenhuset
(22. Juli 1720) fritager kongen alle dem for personlig skat, som sig der opholder eller
dermed er inkorporerede. I 1594 er kongen enig med stænderne i at erklære, at de
to hertugdømmer er således „unirt und einander incorporiret“, at de ikke kan skilles,
osv. (Waitz, Urkunden II 94).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free