Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorvidt denne arveret var uafhængig af alle kommende
tilfældigheder. Allerede i året 1840 henledede daværende
amtmand på Gottorp L. N. Scheele kongens opmærksomhed på
visse udtryk i kongeloven, som efter hans mening klarlig
viste, at ved mandsstammens afgang den nærmeste dalevende
kvindelige agnat vilde være at foretrække for alle andre
arvinger. Dersom altså den sidste mand af slægten kom til
at overleve begge kongens søstre, medens der endnu var en
kongedatter af en tidligere linje i live, da vilde hun have
fortrinsret for alle kognater. Fra hende vilde tronen da atter
gå i arv til hendes nærmeste slægtning.
Politisk havde denne opfattelse af arveretten selvfølgelig
den betydning, at den kunde gøre hertugen af Avgustenborg
til mandsstammens umiddelbare arving, idet det under så
tvivlsomme forhold vilde blive forholdsvis let at opnå alle
vedkommendes afkald imod visse begunstigelser.
Kong Kristian VIII kunde imidlertid ikke tilegne sig Scheeles
opfattelse af lovens mening; hans statsretlige konsulent, den
tyske dr. Tabor, gjorde vel kun et temmelig uheldigt forsøg
på at modbevise den, men bedre lykkedes det for professor
J. E. Larsen, der i sine forelæsninger 1845—46 gik ind på
en drøftelse af de to muligheder. Resultatet var dog
ingenlunde tilfredsstillende; det viste sig, at den ældre opfattelse
formentlig kun kunde fastholdes ved at ofre kongelovens gamle
anseelse for klarhed og uomtvistelig sikkerhed; det gik endog
i meget høj grad ud over dens forhen så højt priste
bestemmelser. Avgustenborgerne synes for sent at være blevne
opmærksomme på dette fortolkningsspørgsmål; men at det i alle
tilfælde senere var dem bekendt, fremgår af prinsen af Nørs
ytring i hans erindringer, at det vilde have været en brugelig
udvej af de politiske konflikter „die zweifelhaften paragraphen
des königsgesetzes so zu interpretiren, dasz die kognatische
erbfolge im königreich mit der agnatischen in den
herzogthümern zusammenfiel“. [1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
