Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konges næste frænke og slægt, som dog er udi de af os ved
sønnerne nedstigende kvindelinjer, arveligen udi regeringen
sukcedere“. Den latinske text har også her det bestemte
tekniske udtryk: „non existente agnata, cognata proxima
succedito etc.“ Hvorledes man her end vil bære sig ad med at
finde denne cognata – noget, som vi selvfølgelig senere vil
komme tilbage til –, så er det afgjort, at loven her må tale
om stammemoderen til en kvindelig linje.
Med denne artikel er nemlig mulighedernes række
indenfor sønnernes afkom udtømt; den næste (35) går ud fra hele
stammens afgang og døtrenes tiltrædelse („er da vore sønners
linjer, mandkøn og kvindekøn, ganske uddød, da kommer raden
til prinsesserne, vore døtres linjer“). Men loven kan
fornuftigvis ikke gå ud fra, at der efter mandsstammens afgang aldrig
skulde findes mænd i kongeslægten, at der kun skulde findes
cognatæ, ingen cognati. Den stående sprogbrug krævede endog,
at det hver gang udtrykkelig fremhævedes, at kvindernes
afkom var både mænd og kvinder, medens der ved mændenes
afkom gøres bestemt forskel mellem de to tilfælde. Således i
artikel 27: „imedens mand af mand er tilovers, så længe skal
hverken kvinde af mand, ej heller mand eller kvinde af kvinde
kaldes“ (sml. 36). Når altså art. 33 ikke har formlen:
cognatus vel cognata eller lignende, men simpelthen cognata
proxima, i lighed med agnata proxima, da kan man heraf med
vished slutte, at der ikke er tale om at udpege en enkelt
person blandt de til en vis given tid levende medlemmer af
kongehuset, men en stammemoder til den nærmest arveberettigede
kvindelinje, ligegyldigt om denne stammemoder endnu er i live
eller ikke.
Således fortsættes der da også yderligere. Efter sønnernes
hele slægt kommer raden til døtrenes linjer: „og først til
prinsesse Anna Sofia såsom den ældste og hendes børn og
børnebørn i tusende led; siden til de andre, alt en efter anden“.
Her er der selvfølgelig tale om personer, som til den tid
tænkes at være døde for mange tider siden, uden at dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
