Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
linjer efter hendes børns tal, og at disse følger efter
hinanden, linje efter linje, i den orden, som én gang for alle
er fastsat efter køn og alder. Art. 31: “. . . . . den sidste
konges . . . . døtre, først den ældste og hendes nedstigende
linjer, en efter anden, linje efter linje, og blandt dem, som ere
lige udi samme linje, altid kønnet først agtes og siden alderen,
så at sønnen stedse går for datteren og siden den ældre
foregår den yngre, hvilket altid skal tages i agt“. Ligeså 32. 33.
34. Til nærmere påvisning i det enkelte siger endvidere art.
35: „den ældre datters datter i tusende led skal altid foregå
den yngre datters søn og datter, og må ikke springes af linje
i linje, men den anden linje bie efter den første, den tredje
efter den anden, den fjerde efter den tredje, og så fremdeles.“
Denne linjedeling efter børnenes tal fortsættes for kvindernes
vedkommende uforandret i de følgende led, medens den
derimod brydes, så snart en søn af arvehuset får flere sønner.
I så tilfælde kommer han til for sin efterslægt at indtage
samme stilling, som første erhverver (Fredrik III) indtager til
sin, idet sønnernes mandlige linjer tilsammen udgør en fælles
mandsstamme, altså med mændenes fortrin for alle kvinder.
Disse derimod danner kvindelinjer med samme arvefølge, som
er beskreven ved første slægt (art. 36).
Der må på dette sted nøje lægges mærke til, at en sådan
fælles mandsstamme ikke kan stiftes af stammemoderen, men
først af hendes (eller en senere kvindes) søn. Kongelovens
ord er i den henseende fuldstændig klare: (35) . . . . „og må
ikke springes af linje i linje . . . .; (36) men dersom
arvesukcessionen udi regeringen kommer til en datters søn og han
lader mandlige arvinger efter sig, da skal med de af hannem
nedstigende mandlige linjer alting forholdes, som vi om de
af os nedstigende mandlige linjer forordnet haver . . .“ Har
altså en sukcederende kvinde flere sønner, da danner hver af
dem en selvstændig linje, der må være uddød i begge køn,
før den næste kan komme til arv.
Grunden hertil er ikke vanskelig at udfinde. Det vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
