- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
168

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indlagt sig fortjeneste af at have ført bondesagen frem, og der
er ét navn, som må nævnes foran alle de andre, nemlig
Bernstorffs. Han var den ældste af de mænd, som gik i kamp
for bondens frihed, og den, der ifølge sin stilling og sin
enestående overlegne begavelse fik den største betydning. Han
var en stor statsmand og som udenrigsminister af uvurderlig
nytte for Danmark; men dette gav da tillige hans ord en vægt
ved hoffet og i de højere kredse, som gjorde, at han trængte
igennem, hvor selv de dygtigste og braveste mænd vilde have
talt forgæves. Og det var for Bernstorff ikke en tanke, der var
indgivet ham af andre, at gøre noget alvorligt for bonden, men
det var hans egen begejstrede ungdomsdrøm. Han kom tidlig
herind fra Tyskland; hans farbroder var dansk minister, men
da han selv var sønneløs, tog han brodersønnen til sig og
havde ham i sit hus som en fortrolig ven og lærling. Den
ældre Bernstorff fik foræret det store gods nord for København,
som fik navn efter ham, og han indførte her på sin
brodersøns bøn selvejendom, medens han afskaffede hoveriet uden
vederlag. Det var et af de første steder, hvor det skete, det
var egentlig det, der gav stødet til, at man overhovedet kom
videre ad den vej. Der er et andet træk fra Bernstorffs første
år, der går i samme retning. Kongen arvede dengang et
lille stykke af Holsten, hertugdømmet Pløn, og da det var
falden i arv til kongen, var spørgsmålet det, hvorledes det
skulde bestyres. Den mening vandt da overhånd, at
hovedgården med bøndergodset skulde sælges og bønderne gives fri,
og det kan ikke være tilfældigt, at Bernstorff dengang sad i
rentekammeret som et af dets indflydelsesrigeste medlemmer. I
Holsten herskede der det skammeligste livegenskab, dér
udgjorde gårdenes hovmarker mere end halvdelen af hele godset,
medens bønderne boede i små gårde og havde et ulideligt
hoveri, ligesom mænd, kvinder og børn var livegne fra den
dag, de blev fødte. Livegenskabets ophævelse i Pløn er det
første tydelige tegn på, at en anden erkendelse begyndte at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free