Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den danske bondes stavnsbånd. Tale. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rose de mænds fortjenester, der rådede ham og ihærdigt talte
frihedens sag, men det er jo så, at retten eller sandheden
trænger til at støttes af magten, og det var en lykke, at magten
dengang var i de rette hænder. Man kan sige, at enevælden
dengang indfriede det løfte, som var givet i sin tid, da kronen
blev den overdragen, at den skulde være retfærdig mod alle
og gøre lige skel mod hele folket. Vi må også sige, at det
er et smukt træk i vor historie, at ligesom det var den danske
borgerstands sidste ord til den konstitutionelle konge i 1660,
at han skulde hæve vårdnedskabet, således var det det første
anliggende, om hvilket borgerstanden og den offenlige mening
i Danmark samlede sig, da der igen begyndte at røre sig en
mere levende samfundsånd, at løse bondens stavnsbånd. Blandt
de mænd, som førte ordet og gjorde arbejdet, véd vi alle, at
brødrene Reventlov står i første linje, især Kristian Reventlov,
som blev præsident i rentekammeret, det, vi nu kalder
indenrigsminister. Begge brødrene havde indlagt sig store fortjenester
af deres egne godser, Kristianssæde på Låland og
Brahetrolleborg på Fyn, og især Ludvig på Brahetrolleborg gør indtryk
af en af de ædleste menneskenaturer, som man kan blive
fortrolig med. Ædel i sind og tanke, opofrende, ihærdig, flittig
og gennemtrængt af det store ansvar, Vorherre har lagt på
enhver, hvem han under en så stor stilling i samfundet og
betror så mange menneskers vel. De vil alle i denne tid have
læst om, hvor smukt han bar sig ad på sit gods, hvor
broderligt han stillede sig til dem, der var betroet ham på den tid,
da stavnsbåndet bestod. Han kunde ikke løse dem fra
stavnsbåndet, det var staten, der havde pålagt det, men han gjorde
alt muligt for dem i andre henseender, hjalp på deres kår og
betryggede deres fremtid. Også juristen Kristian Colbjørnsen
må mindes. Han var en Nordmand, en af disse mange
ypperligt begavede, karakterstærke, brave mænd, som vi har fået
fra Norge i den tid, vi var sammen med dem; de har sendt
os mange mænd, der lignede Colbjørnsen. Hans slægt er
berømt fra den store nordiske krigs tider ved sit uforfærdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
