- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
200

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationen i Sønderjylland indtil foråret 1526. (1891.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mandagen den 29. Maj forebragte stænderne deres
gensidige klager mod hinanden; i kongens lange fraværelse, fra
foråret 1523, „var der opstået mangehånde irring, mislighed
og uvilje mellem biskopper, prælater, mandskab og stæder,
hvorved landene kunde være kommen til evig fald og fordærv“.
De gejstliges påstand går ud på, at de vil blive ved gammel
vane, ved gudstjenesten, oppebørsler, tiender, hyre, rente,
sædvanligt offer, korn og hvad der ellers tilkommer gejstligheden —.
Ridderskabet klager over følgende punkter: prælaterne
misbruger bandsættelsen; den verdslige øvrighed skal nok hjælpe
dem til rette. De fleste sognepræster er uvidende og prædiker
fabler, men kan ej tyde det hellige evangelium; det må
forandres. Sognepræsterne sælger sakramenterne; vil man i
sygdom og den yderste nød ikke ofre dem penge, en hest eller
en ko, får man ingen syndsforladelse.

Efterat kongen havde rådført sig med sit råd om disse
klagemål, lod han afsige følgende dom:

„De højærværdige biskopper og prælater skal sørge for,
at i deres kirker det hellige evangelium bliver rettelig udtydet
af lærde mænd og at der ikke prædikes fabler; at ej heller
Gud og hans helgener forhanes, erkebiskopper, biskopper,
prælater og gejstlige herrer og fyrster skamskændes og forhånes,
under alvorlig svar straf til kongl. majestæt over dem, som
handler herimod.

Endvidere skal de nævnte biskopper og prælater sørge
for ved deres officialer, eller hvad man kalder dem, at der i
pengesager ikke tillades nogen bandsættelse.

Forsåvidt som der klages over misbrug med
sakramenterne, da skal man ikke sælge noget Sakrament eller sætte
ny taxt på det, men modtage efter gammel skik og ikke
videre.

Derimod skal mandskab og stæder udrede og betale de
højærværdige biskopper, prælater, abbeder, kapitler, klostre,
sognepræster og gejstlige tienden, som den er ydet fra
fortiden, hyre, rente og hvad der tilkommer de gejstlige, uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free