Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hertuger, danske og tyske hære. Og mere eller mindre er det
vel gået alle jævnaldrende og yngre således, idet billedet af
den faldne konge er smeltet sammen med hvad vor slægt har
oplevet af store og bratte omvæltninger, af tilskikkelser, der
så uforståeligt har grebet ind i vort liv som for at friste vor
tro på rettens og sandhedens magt. — Og dog kan intet føre
os det tydeligere for øje, at sandheden og retten før eller
senere vinder sejr, end netop dette mørke blad i vor
kongeslægts historie, der er mærket med Sønderborgs navn.
Kong Kristian II var en mærkelig mand, både som
menneske og som konge. Vidtskuende og dristig lagde han sine
planer til de nordiske rigers udvikling i velstand og magt,
frisindet og dansk som få af vore konger tegnede han til at
skulle grundlægge en ny og lykkelig tidsalder for vort folk.
Men disse store evner og egenskaber var ikke bårne oppe af
en tilsvarende personlighed; han manglede ligevægt i sindet,
det rette mod og den selvbeherskelse, der er uundværlig for
statsmanden; ja han lod sig henrive til handlinger, der
trodsede al ret og retfærdighed og måtte opægge alle imod ham;
han kunde til tider næsten synes at være utilregnelig. Derfor
svigtede også lykken ham gang efter gang; han mistede
Sverige efter blodbadet i Stokholm; han opgav Danmark og Norge
for et udbrud af misnøje med hans hårdhed og uordholdenhed,
og da han otte år efter kom tilbage for at vove en ny kamp
for kronen, trættedes han snart og overgav sig viljeløs i sine
fjenders hænder.
Onsdagen den 24. Juli 1532 bestemtes det i et
hemmeligt møde i Helligånds kirke i København, at kong Kristian,
der hvert øjeblik ventedes til byen fra Norge, skulde sættes i
sikker forvaring. Tilstede var foruden danske rigsråder og
holstenske landråder også kong Gustav Vasas og hansestædernes
sendebud; alle havde ved ed forpligtet sig til at fortie ikke
blot beslutningen, men også de udtalelser, der faldt under
forhandlingerne.
Kongen kom med frit lejde og havde altså ret til at vende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
