Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
urolige tider således kunde forudses, forøgedes kort efter
besætningen på Sønderborg; fra pinse (1. Juni) afløstes de 16
drabanter af en trop landsknægte under høvedsmanden Henning
Uttermark (d. e. „ut der Mark“ Brandenburg); han havde en
vagtmester, en trommeslager og piber, samt 35 menige knægte;
deres løn var i fredstid kun en tredjedel af drabanternes.
Disses hus kaldes fra nu af landsknægtenes.
Iøvrigt blev kongens fængsel ingenlunde skærpet af den
unge hertug; han var en ligefrem og godlidende mand, der
bittert bebrejdede de danske den troløshed, de havde vist mod
hans fætter. Torsdagen den 4. September kom han selv til
Sønderborg og havde da en sammenkomst med ham. Da han
så den nedbøjede mand, som engang havde båret tre kroner,
brast han i gråd og sluttede den ulykkelige frænde i sine
arme. Sikkert har han da tillige lovet ham aldrig at gå ham
nærmere, end nødvendigheden bød.
Kongen stod efter Fredriks død uhindret i forbindelse med
yderverdenen; han henvendte sig både til det danske rigsråd
og til sin slægtning, grev Kristoffer af Oldenborg for at formå
dem til at virke for ham; der var jo en lejlighed til igen at
skaffe ham den tidligere stilling.
Rigsrådet agtede, som bekendt, ikke på denne opfordring,
hvorimod grev Kristoffer året efter kastede sig ind i en række
blodige kampe, som han sagde, for at hjælpe Kristian på
tronen. I Maj 1534 udbrød krigen mellem Lybek og hertug
Kristian, der endte i den følgende måned med dennes sejr.
Ved midsommer gik greven derpå iland på Sjælland og lod
sig hylde i kong Kristians navn; den 4. Juli valgte den jydske
adel hertugen til konge (som Kristian III) og kampen førtes
nu i Nørrejylland (1534), på Fyn (1535) og foran København,
indtil hovedstadens fald efter et års hårdnakket forsvar (Juli
1536).
Det kunde ikke være andet end at disse begivenheder
måtte indvirke på den fangne konges tilstand; det var jo
tildels hans sag, som udkæmpedes, og han kunde vel ikke andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
