Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kong Kristian II på Sønderborg. (1892.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dobbelte af de tidligere år. Kongen må åbenbart have
begyndt at vise en vidtgående gæstfrihed.
Kristian II vedblev imidlertid med sine henvendelser; han
sendte atter Bertram Ahlefeld med sine tilbud; 29. September
og igen 3. November gentager han sine breve og beder kongen
om muligt selv at komme tilstede. Der er noget pinligt i
disse ydmyge bønner, der foreløbig ikke førte til noget. Men
man må vel huske på, at vi i dem kun hører en enkelt
stemning hos denne forunderlig omskiftelige mand.
I sine breve er han idel kristelig hengivelse; men når
det kom til forhandlinger, havde han ondt ved at holde sig
tilbage fra stærke udfald og klager, ligesom han vistnok var
meget forskellig i sine fordringer og indrømmelser. Endnu i
1545 undskylder han sig i brev til kongen for sin opførsel
mod hans udsendinge: „det sidste, vi handlet med eders råd,
skriver han, det stødte sig for nogen skrøbelighed i mit hoved
og ikke af nogen ond mening (som Gud skal vidne)“. Men
dertil kom, at en overenskomst med ham alene var af meget
tvivlsomt værd. Gav ikke hans arvinger afkald på al ret,
vilde de ganske rolig kunne lade ham love, hvad det skulde
være, for at komme ud af fængslet; lykkedes det dem derpå
at få ham i deres vold, kunde alt sligt tilbagekaldes som
afnødt og ugyldigt; det var jo så at sige en retsgrundsætning,
at overenskomster i fangen stand kunde erklæres ugyldige.
Således måtte alt komme til at afhænge af forhandlingerne i
Tyskland.
Tilstanden på slottet forbedredes for så vidt for fangen,
som denne nu stadig synes at have haft en eller et par unge
standspersoner til selskab, når han færdedes udenfor tårnet.
Desværre nævner regnskaberne ikke husfogdens navn efter
Jørgen v. d. Herberges tid, dog synes det i alle tilfælde 1541
at have været Povl Magnussen fra Blansgård i Sundved. I
dette år foretages der en del arbejde i tårnet; der laves nyt
bord, skab og „skatol“, og værelset, sengen og bordet
„panneles“. En gammel tegning af tårnet, som det var 1551,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
