- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
307

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Slesvig var der en mellemting mellem begge (man måtte vælge, til
hvilken side man vilde drage Slesvig, sagde grev V. Moltke, uden just
at tage ordet for mit forslag). Alle priste de fortrinnene ved den
slesvigske qvasicensur imod vor lovordnede pressefrihed, kort sagt, her
var intet at udrette, og kongen resolverede, som det var at vente, at
alt skulde blive ved det gamle.

Grev V. Moltke beklagede med mig, at man ikke vil hæve sig
til højere synspunkter med hensyn til Slesvig.

Privatsekretær Adler til prins Kristian.

Slesvig, d. 9. Avg. 1837.

Nådigste herre!
. . . . . . . . .

Verbitteren [1] ytrede, som så mange andre, det ønske, at D. k.
højhed snart vilde besøge hertugdømmerne — hvorvidt man mener det
oprigtigt, skal jeg lade stå ved sit værd —, og anbefalede et længere
ophold i Kiel. Som motiv anførte han: „man tror om prinsen, at han
har en afgjort forkærlighed for Danmark og alt hvad der er dansk, at
han vil tilbagetrænge det tyske sprog i hd. Slesvig og at han har til
hensigt at give afkald på Holsten for at sikre Danmark besiddelsen
af Slesvig. Denne mening er især udbredt blandt forskellige ældre
herrer, til hvilke jeg, salvo respectu et pietate, må henregne min egen
fader, men den vilde sikkert ved et længere ophold af H. K. H. blandt
dem gøre plads for en bedre overbevisning.“ Han anførte vel dette
som andres mening, men da det forekom mig, som om han ikke fandt
den ganske urimelig, tillod jeg mig at bemærke: at han af sit eget
kendskab til D. K. H. måtte vide, at det hverken var Deres hensigt
eller Deres ønske at trænge det tyske sprog tilbage, men blot at
hindre, at det ikke ved forkerte foranstaltninger end videre skulde
fortrænge det danske; — at det ligeledes måtte være de holstenske
herrer bekendt, hvor levende D. K. H. interesserede sig for alt, hvad
der kunde bringe Holsten i flor, hvormeget D. K. H. påskyndede
anlægget af nye veje, hvor vedholdende De talte for anlægget af en
jernbane fra Neustadt til Altona, endog med fare for derved at formindske
varetransporten gennem Sundet; at disse D. K. H.’ notoriske anskuelser
måtte være Holstenerne borgen for, at De var langt fra at tænke på


[1] K. A. F. Rantzau, forhen hofchef hos prinsen, senere verbitter i Itzeho, som
Adler havde truffet på faderens herresæde Rastorf i Holsten. Han var prinsen meget
hengiven, men brevskiftet mellem dem var ophørt efterat Rantzau 11. Marts 1836 havde
taget ordet for en nøje forening af hertugdømmerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free