Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian VIII og Nordslesvig. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endelig afstemning i stændernes møde d. 15. Dec., hvorefter
en vidtløftig petition til kongen affattedes den 22.
Udvalget, bestående af fem tysksindede medlemmer med
hertugen af Avgustenborg i spidsen, havde indstillet, at hele
reskriptet skulde søges ophævet. Dette blev dog for den tyske
undervisnings vedkommende forkastet med 22 stemmer mod
20, medens det for retssprogets vedkommende vedtoges med
33 stemmer mod 9; 5 af disse havde med agent Jensen fra
Flensborg i spidsen tilbudt at lade dansk indtil videre falde
som retssprog mod at beholde det i administrationen.
I petitionen fremførte de forskellige flertal og mindretal
deres grunde. Tyve yderliggående medlemmer med hertugen
i spidsen bad om ophævelsen af de tre timer privat
undervisning i tysk, da disse vilde føre til afskaffelsen af al den tyske
undervisning, som alt nu blev givet på mangfoldige steder,
for det meste i selve skoletiden; det i reskriptet indrømmede
var værre end intet. De ni medlemmer, med Nis Lorenzen
Lilholt og Bonefeldt fra Als som ordførere, bad om reskriptets
opretholdelse i sin fulde udstrækning, men fralagde sig alle
videregående planer:
„Nordslesvigerne ville intet uden deres sprog, men dette
også i brugets fulde omfang . . . . de ville have deres
nedarvede sprog som en ret og ikke som en nåde af
embedsmændene; de ville desforuden ikke alene have deres særegne
tungemål, de ville have normalsproget, til hvilket det hører,
og se i sammes tilsidesættelse deres egen . . . .
Når der påstås, at retskrænkelser på grund af mangel på
kundskaber i det danske sprog fornemmelig vare at befrygte
ved de højere instanser, så må mindretallet, uden at indlade
sig på en videre gendrivelse, ansé en sådan påstand i
almindelighed for ubegrundet . . . . Mindretallet fordrer
desforuden det danske sprog kun for underretterne og for
administrativ-forretningerne i de dansktalende distrikter . . . .
Reskriptets anordning er ingenlunde uudførbar, som det
også påstås; thi sammes § 1 gør det jo kun til pligt for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
