Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sysselsatte forfatningssagen ham vist endnu stadig, stærkere
fremtræder dog tanken om den under 31. Dec. fastslåede plan
for den folkelige realhøjskole i Sorø, idet han med rette anså
almuens oplysning for et grundvilkår for et sundt forfatningsliv.
Også denne skulde dog gå i graven med ham.
Kong Fredrik VII’s tronbestigelse betegner, så mærkeligt
det end kan lyde, en reaktion i tysk og aristokratisk retning.
Hans fader havde i sit sidste brev lagt ham på sinde også
at høre råd fra fædrelandssindede mænd fra hertugdømmerne
— han nævnte Criminil og Karl Moltke —, vistnok i den
forudsætning, at sønnen omgikkes med den tanke at fjerne
dem fra sig. Kong Fredrik kaldte derfor, straks efter at have
modtaget brevet (af Irminger), Karl Moltke ind i statsrådet;
men her trådte denne med sin ejendommelige, stærkt udprægede
personlighed øjeblikkeligt i forgrunden. Moltke, siges der,
beherskede Criminil og denne atter Ørsted, medens Stemann lå
syg af podagra og ikke mere kom i statsrådet, og Vilhelm
Moltke holdt sig stærkt tilbage som upolitisk finansminister.
Det var alt i Kristian VIII’s sidste tid kommen til at stå
således, at Karl Moltke var den anerkendte bærer for et
forsoningsforsøg overfor hertugdømmerne. De store farer, som
truer os, skrev han 8. Dec. 1847 til kongen, og som mere og
mere fører os hen imod rigets opløsning, kan kun afbødes
ved, at det kommer til en forståelse mellem landsdelene. Han
blev da manden til at gøre dette forsøg, og både Bardenfleth,
som få dage efter indkaldtes i statsrådet, og Bang, som deltog
i dets forhandlinger, fortæller, hvorledes Moltke fremtvang sin
affattelse af kundgørelsen om den vordende forfatning, af 28.
Januar. Endog et udtrykkeligt løfte om hertugdømmernes
fortsatte forbindelse fik han tvunget igennem til trods for de to
nævnte mænds indsigelser; kongen holdt her som overalt med
flertallet. Det var da intet under, at Moltke også fik
overtaget i det nedsatte forfatnings ud valg, bestående foruden ham
af Ørsted og Bang.
Kundgørelsen af 28. Januar lovede fælles stænder for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
