Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhandlingerne om forfatningsspørgsmålet i det danske monarkis lande 1814 til 1848. (1895.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fællesmøder; i sådanne afgøres også uoverensstemmelser i
lovgivningssager. Forhandlingerne er offenlige.
Første kammer sammensættes af 36 medlemmer af hver
hoveddel af monarkiet; 20 af disse vælges henholdsvis af
ridderskabet og de danske sædegårdsejere, én er formanden i
den højeste domstol, 3 biskopper; de 12 er kongevalg. Alle
valg er på livstid.
Andet kammer har det dobbelte antal medlemmer
(nøjagtig: 73 = 36 + 37), det sammensættes ligesom
provinsialstænderne, kun med undtagelse af de i første kammer
repræsenterede klasser. Det har øjensynligt været meningen engang
i tiden at lade det blive de samme personer og således
afskaffe stænderlovenes valgbestemmelser. Der skulde for
fællesstænderne indføres indirekte valg, valgmændene er dels
kommunale tillidsmænd, dels valgte; i stæderne vælger hver 25, som
har hus eller jord til 600 rbdl.’s værdi eller giver 40 rbdl. i
husleje, en valgmand (i København henholdsvis hver 100, med
1000 og 64 rbdl.); på landet i hvert sogneforstanderskab alle
med hus til 400 rbdl. (24 rbdl. leje) eller hus med 2 skæpper
hartkorn.
Forsamlingens ret strækker sig kun til alle fællessager.
Først nævnes skattesager, der skal vedtages for at nye skatter
kan pålægges eller ældre forhøjes; de skal forelægges andet
kammer først og kan ikke fremmes, hvis de her forkastes;
forandres de af første kammer, træder begge sammen.
Skattebyrden skal fordeles efter forholdet 5 til 3 mellem kongeriget
og hertugdømmerne. Almindelige fælleslove forelægges i et
af kamrene; endelig udjævning søges i fællesudvalg.
Forelægges en lov tredje gang og vedtages da af andet kammer,
kan kongen lade begge kamre træde sammen og vedtage den
ved fælles afstemning. Kamrene kan ikke tage initiativet til
love, men kun stille andragender.
Finanslovgivningen var meget omhyggelig ordnet.
Statsgælden står under stændernes garanti og kontrol; et
normalreglement bliver bilag til forfatningen, det dannes af de 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
