- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
438

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvigs "Nyårsmorgen". (1896.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forskellig er han ikke heri fra mange andre af vore digtere og
videnskabsmænd, der atter og atter peger tilbage på deres
ungdoms lavrbær uden ny fremtids muligheder! Grundtvig véd
end ikke, hvad det er, som skal komme; det bekymrer ham
ikke nu, han vil kun synge sin sang om fortiden, lovsynge
den, som førte ham ad de krogede stier, over de dybe vande
og gennem dødens rige. Så vil han berede sig til en ny
gerning.

Den anden sang er en herlig skildring af ungdommens
første åndsbedrift, fundet af de dybe tanker i Nordens gudetro.
Han mindes det, men kun som en drøm; kun spor er tilbage
fra hin tid i hans tanker, men idet han nu hengiver sig til
drømmen, stiger de mærkelige skikkelser frem igen som skygger,
der en gang var ham kære. Han drømmer igen den mørke
drøm om sin fortabelse i de unge år:

„Jeg drømte, at staven
var over mig brudt,
af verden til graven
og glemsel forskudt“ —

„bortblæst var min styrke
og myrdet min ro,
med rædsel i mørke
jeg savned’ min tro —.“


Da vækkede Odin ham, satte ham på sin hest og åbnede
hans øje for Valhals herlighed, de lyse helte og de høje guder;
valkyrjesangen lød fra Brages guldharpe. Men Odin lod ham
drikke asernes skål af mjødhornet, så han selv fik sangens
gave; han gav ham våben og værge og ledte ham i æt fra
Palnatoke; han gav ham korsets tegn til primsigning, så han
så en afglans af kristendommens evige strid mellem godt og
ondt i gudernes og jætternes kampe. Da lærte han at lade
hånt om jordens skatte, om guld og lærdom, medens hans øje
rettedes på det store og mægtige i livet, på stjernernes gang
og nordlysets høje skin; han tog selv hånd i med i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free