Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ambrosius Stub. (1897-98.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rettede til sin „umistelige patron“, må man nærmest antage,
at udnævnelsen kom uventet og ikke var ganske velkommen,
om den end var til største ære for den unge mand.
Mærkeligt er det, at han dagen før sin udnævnelse måtte ansøge
hos kongen om en befaling til sin søster, Anna Kristiane, til
at vende om fra sin rejse til Herrnhut, som hun ham
uafvidende havde begivet sig på; hun var alt nået til Rensborg.
I sin ansøgning fortæller han, at „mistænkelige personer“, som
hun har omgåedes, „har bragt hende til adskillige tvivlrådige
meninger om, hvis det rette var hun skulde og burde tro“,
og at han forgæves har søgt at modvirke denne indflydelse
ved alle de midler, der stod til hans rådighed ved fælles
venner og „retsindige præster“. Hun har nu forladt hans hus
i følge med andre, som var vundne ved de fra Herrnhut
udsendte omvandrende trosbud. Et kongl. åbent brev af 27.
Juni bemyndigede Stockfleth til at hente hende tilbage og om
fornødent påkalde øvrighedens hjælp dér, hvor hun opholdt sig.
Denne tildragelse viser jo, hvor nær den stærke kirkelige
bevægelse i hine år har været Ambrosius Stub på livet. Anna
Kristiane boede iøvrigt 1743 på Krængerup, og da hun senere
stadig nævnes som broderens medarving til Søholm, må det
være lykkedes at holde hende tilbage her i landet; ved reskript
af 29. Jan. 1745 var det nemlig bleven befalet, at alle de,
som forlod riget for at slutte sig til de herrnhutiske
menigheder, skulde have arv og ejendom forbrudte [1].
Spørgsmålet om Søholm blev nemlig brændende straks
efter udstedelsen af dette reskript. I foråret 1745 døde fru
Kaphengst, og det viste sig nu, at hun (30. April 1744) havde
testamenteret godset til de fattige i sognet. Herimod gjorde
Stockfleth indsigelse på egne og søsterens vegne, da hans
moster formentlig havde været uberettiget til at gøre
testamente; der blev udnævnt kommissarier, men deres dom gik
ham imod. Sagen indankedes da for højesteret og her fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
