Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Kristian Koch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at man ikke vilde arbejde for egenlig politiske formål eller
begå overgreb overfor den tyske nationalitet i hertugdømmet,
og endelig en redegørelse og hilsen af redaktøren. Koch
beklagede sig heri over, at man i sine domme havde foregrebet
bladet og tillagt det en betydning, som han ikke kunde
vedkende sig. „Snart har man kaldt mig en urostifter og
oprørsmand, fordi jeg for mig og mine landsmænd forlanger den
ret, som alle andre skikkelige folk her i verden har, nemlig
at vore embedsmænd skal tale til os i landets sprog, enten
de så mundtlig eller skriftlig har med os at gøre. Snart har
man kaldt mig servil og absolutist (tilhænger af enevælden),
fordi jeg trak mig tilbage fra de liberale. Men dels kan disses
foretagender meget godt undvære min understøttelse, dels kan
man vel ikke fortænke mig i, at jeg ikke har stor lyst til at
blande mig med dem, der behandler mig som en landsforræder,
fordi jeg taler mine forkuede landsmænds sag.“ Han ender
denne redegørelse på følgende måde: „Dog ikke alene god og
retfærdig, men hellig er den sag, til hvilken jeg indvier mit
„Danevirke“: modersmålets forsvar og folkets oplysning;
derfor stoler jeg rolig på hans bistand, der kan vise sig mægtig
i den svage, og idet jeg tænker på, hvor ofte han har givet
en ringe begyndelse herlig fremgang, hilser jeg i dag for første
gang „Danevirkes“ læsere med et glad hjerte og et frejdigt
mod.“
Den samme stemning fik sit levende udtryk i det billed,
som først et par uger efter blev færdigt fra skriftstøberens
hånd, men fra den tid af prydede bladet; det forestiller solen,
som kaster sine første stråler over Danevirkes kæmpemur;
over den lukkede gennemkørsel knejser et højt tårn, fra hvis
tinde Danebroge udfolder sin dug; på en runesten i forgrunden
læses ordet: Danmark.
Allerede i det andet nummer skrev professor Paulsen
under navn en „Hilsen til Danevirke“. „Langt over hundrede
tusende, skriver han, taler endnu dansk (i Sønderjylland),
uagtet dette er blevet behandlet af det tyske som en fattig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
